- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
17

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKERIER.

17

mængde. Denne forst kommende torsk, som fiskerne kalder
opsig-fisk, synes ialfald for endel at være den i Lofoten paa bankerne
hjemmehørende torsk og taretorsk, der maaske af de kommende
skreimasser drives længer op mod land.

Indsiget kan siges at begynde med januar maaned og varer hele
februar og til midten af marts, indtil 12te marts angiver fiskerne,
hvilket dog ikke maa forstaaes paa dagen. Skreien siger ikke
op i samlet masse, men i stimer, der først er smaa og senere
bliver større og tilsidst saa store, at fiskerne kalder dem
fiske-bjerge. Sars angiver, at det er ham fortalt, at skreien kan staa
saa tæt pakket ligefra bunden til 20—30 favne over samme, at
de fiskere, der brnger haandsnøre, kan mærke, hvorledes
fiskestenen, inden den naar bunden, støder an mod den ene fisk efter
den anden.

Ogsaa en meget ældre forfatter, Schønnébøl, beretter i 1591
om fisk, som staar saa tæt mellem Vaagan og Skraaven, at den
standser fiskestenen, og skjønt beretningen i den fonn, hvori han
meddeler den, ikke er rigtig, hidsættes den dog som et bevis for,
at det er gammel erfaring, at skreien kan staa tæt i Lofothavet:

«Imellom begge disse 2de værd, Skrogen og Voge, staar
under-tiiden saa mangfoldige fiske, den ene over den anden, saa at
naar man binder en jern-steen som vejer 13 mark paa en besmer,
og binder hannem paa et snore, og lader hannom løfte ned til
bonden, da kand denne jernsteen ikke komme ned til bonden for
fisken, saa tyk staar han hos hver andre, men steenen bliver
liggendes oven paa ryggen paa fisken, og kand ikke trænge sig
igjennem, hvor tung og stoer at samme han er.

Men dette er underligt, at hvor mangfoldig og tyk at fisken
staar, og de kaster deres kroge og angel ud blandt dennem, saa
vil han alligevel ikke bide, og de kand ikke faae en af dennem
tiidt og ofte. Og de maa side over fisken, og kaste deres angle
og kroge mit iblant dennem, og de roe tit og mange hele dage
tilende, og de faa dog ikke en fisk for all deres umage, thi fisken
vil ikke altid give bid, og tage udi angelen, uden naar Gud i
himmelen vil besynderlig hielpe de fattige folk, da bider fisken
saa snart, som angelen kommer udi søen, saa at de kand ikke
drage saa fast fisk udi baaden, som han bider, saa at mand kand
der af aabenbarligen see og merke Guds lønlige domme.»

Det er over 300 aar, siden dette blev skrevet.

Som rigt fiske ansees det, naar en natstaaet 30-garns lænke
faar 1 200 fisk, hvilket bliver 1 fisk paa hver 3 m.2 garn, saa man
kan vel gaa ud fra, at skreien ikke staar saa pakket, at den kan
kjendes paa loddet uden ved et tilfælde.

I enhver af de indsigende skreistimer synes forholdet mellem
antallet af hanner og hunner at være omtrent det samme, hvilket

2 — Nordlands amt II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free