Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
NORDLANDS AMT.
ellers ikke pleier at være tilfældet med fiskene, idet hunnerne
pleier at komme forst og hannerne senere.
Det er en almindelig tro blandt fiskerne, at der paa bankerne
kommer op ferskt vand, hvilket fisken maa drikke, forat rognen
skal komme til modenhed. At lignende tro er gammel i Lofoten,
kan sees af, hvad Schønnebøl fortæller i 1591:
«Paa samme grunder springer og opvelder der ferskvand,
som kommer af landet, og løber under jorden ad aarer, og til
disse grunder, og der opvelder det. Efter det ferske vand gaar
fisken, og staar over disse vandaarer, og der udgyder sin rogn
over, efter som hans natur tilsiger. Dette er mig udi sandhed
af gamle fiske mænd berettet saa at gaae til.»
Hovedmassen af skreien antages i almindelighed at gyde i
slutningen af marts maaned, men gydningen kan forhales og
fremskyndes, og der kan paa samme tid være fuldstændig udgaatten
fisk med flydende rogn og fisk med fast rogn, hvad der vel viser,
at et nyt indsig har fundet sted.
Den modne rogn har en egenvægt omtrent som sjøvandet,
saa at æggene flyder i sjøen, medens den faste rogn har en større
egenvægt, saa den synker i sjøvand.
Saasnart rognen er moden, viser skreien sig meget urolig;
da stimer hanner og hunner 0111 hinanden hurtig frem og tilbage
paa fiskebakken, og hunnens rogn og hannens issel gydes
samtidig og blandes. Denne skreiens leg foregaar ikke umiddelbart
ved bunden, men i større og mindre afstand fra denne. Hunnen
synes dog at gaa ned til bunden, rimeligvis for at skure bugen
mod stenene for at befordre rognens udpresning. Gydningen af
rognen synes ikke at foregaa paa engang fra samme fisk, eftersom
rognkornene i rognsækkens blinde ender altid er mindre
fremskreden i sin udvikling end nær udførselsgangen.
Skreien er efter gydningen afmagret og graadig.
Antallet af rognkorn i en skrei af middels størrelse har
Leuwenhock beregnet til 9V2 million. A. W. Malm har beregnet
rognkornenes antal hos en stor torsk til 15 millioner stykker i
en rognsæk, som veiede 4.1 kg. Selv 0111 disse tal er større end
det gjennemsnitlige, saa viser de dog, at en torsk af almindelig
størrelse har flere millioner rognkorn.
Af de gydte rognkorn maa det følgelig være en forsvindende
brøkdel, der kan komme til udvikling, ellers vilde havet snart
være overfyldt af torsk. Den flydende rogn driver om paa havet
for strøm og vind, og den kan, efter fiskernes udsagn, kastes op
paa land under sydlige storme i en saadan mængde, at den danner
et mange tommer mægtigt lag langs stranden. En hel del af
rognen ødelægges, foruden af andre sjødyr, ogsaa af skreien selv,,
der under sit udsig fraadser i den sjøen opfyldende rogn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
