Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
NORDLANDS AMT.
rimeligvis saadanne individer, der under benævnelsen opsigfisk,
egfisk og grundfisk er fiskerne bekjendte som forløbere for de
egentlige skreistimer ved indsiget forst paa vinteren. At rummet
her er for lidet for den hele fiskemasse, der lidt efter lidt siger
ud fra taregrundene mod dybet, er ganske naturligt.
Hovedmassen maa derfor trække videre for at finde tilstræk
kelig vidde og med rigeligere næring forsynede jagtdistrikter.
Den vil saaledes lidt efter lidt naa ud til de allerytterste
eg-bakker, hvorfra den derpaa igjen maa trække videre.
Hvad der ovenfor er anført om torskens udklækning og vækst
er væsentlig en gjengivelse af prof. G. O. Sars’s bekjendte
iagttagelser. Ved direktør J. Hjorts reiser og undersøgelser med
dampskibet «Michael Sars» er vort kjendskab til torskens vandringer
end yderligere udvidet, som nedenfor omtalt.
De flydende æg af torsken kan lel? fiskes med en liden hov,
og paa den maade kan det mærkes, hvor torskens gydning
foregaar i Nordhavet. Over Nordhavet vil i fiskens gydetid havets
overflade være fuld af æg der, hvor fisken har gydt, saa at man
kan efter æggene kartlægge torskestammens gydning i
Nordhavet.
Ingen gjødning finder sted udenfor kystbankerne i
Nordhavet i torskens gydetid. Langs Finmarkens kyst nordenom
Murmankysten gyder kun ganske faa fjordtorsk, og der er
ingen gydning mellem Finmarken og Bjorneøen eller isgrændsen.
Derimod er der over alle bankerne søndenom Sørøen paa de
flade sandbanker som Lofotbanken, Svendsgrunden,
Malangsgrun-den etc. millioner af æg, og her paa disse banker kan fiskes
skrei. Ved at slæbe en hov af 1 m.s diameter i 5 minuter i
havets overflade kan man over bankerne faa tusender af æg.
I gydetiden, skreitiden, er det kun söndenfor Sørøen, at der
fiskes skrei eller gydefærdig torsk i større mængde. Derfor
kommer der heller ikke rogn fra Finmarken i nævneværdig
mængde.
De flydende æg vil nogle maaneder efter, i juni maaned,
kunne findes med en større hov som smaa larver under 1 tomme
store, men nu ikke alene over bankerne ; strømmen har ført dem
ud over havdybet mange mil udenfor eggen. I
august—september er de spredt langt udover Nordhavets overflade sammen med
masser af larver af andre dyr, som ogsaa blev gydt inde paa
bankerne. Torskeungerne har nu en størrelse af 3—4 tommer
og findes i millioner i havets overflade. Havhesten er derude
fuld af fiskeunger, og ude paa «skallerne», hvor fiskerne fanger
3—4 000 sei i et eneste synkenotkast, er seimaverne
fuldprop-pede med torskeiinger. De fleste af disse torskeunger driver
langs land; især i havet mellem Finmarken og drivisen; hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
