Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
21
af andre mindre unger, der tidligere endnu har holdt sig ved
manæterne eller været i den overgangstilstand, da de endnu
streifer stimevis omkring udenfor holmerne og skjærene.
Ligesaa umærkelig siger disse igjen efter sin tur, eftersom
de vokser til, ud paa dybere steder, som imidlertid de tidligere
her forekommende unger lidt efter lidt har begyndt at forlade
for at. trække ud paa endnu dybere vand og saaledes fremdeles
videre, indtil tilslut de omtrent aarsgamle unger optræder som
den fiskerne vel bekjendte «smaagjed» paa 20—30 favnes dybde
i sandveiterne mellem taregrunderne udenfor de ytre skjær og
holmer. At denne saakaldte «smaagjed» eller «tarefisk» ikke er
forskjellig fra skreien, men kun repræsenterer dens yngel fra det
foregaaende aar, er tilstrækkelig godtgjort. Vistnok findes der
paa visse punkter af vor kyst, og navnlig inde i de dybe fjorde,
smaatorsk, der altid holder sig paa grundt vand og aldrig opnaar
den størrelse som skreien, men dette har alene sin grund deri,
at betiugelserne for torskens udvikling her er mindre gunstige
end ved havkysten. Paa fisketorvet i Kristiania kan der sees
torsk, der allerede ved en længde af omtrent 1 fod har
fuldmoden rogn og issel.
Dette vil man aldrig finde ved Lofoten, hvor de mindste,
med kjonsorganer forsynede torsk, neppe nogensinde er under
en alen lange. Og saa vi 1 man hos selv de største her
forekommende taretorsk i de allerfleste tilfælde kun finde hoist
ubetydelige anlæg til rogn og issel, hvilket viser, at alle disse paa
taregrunden forekommende torsk paa langt nær ikke er
slægts-modne dyr og kun foreløbig har sit opholdssted her for senere at
trække ud tilhavs, hvor de rimeligvis inden meget kort tid
antager den for skreien udprægede karakter.
Paa hvilken tid af aaret, eller ved hvilken alder den forlader
kysten, er ikke sikkert oplyst. Imidlertid er det meget
sandsynligt, at dette udsig foregaar lidt efter lidt og umærkelig som
skreiungernes tidligere udsig. Smaagjeden (de aarsgamle unger)
findes i størst mængde kort tid efter vinterfiskets slut og ligeledes
temmelig langt udover sommeren, da hjemfolket meget ofte til
husbehov pleier et udsætte smaaliner efter den; men naar det
lider udover hosten, minker fiskens antal her meget kjendelig,
skjønt man ogsaa da af og til faar taretorsk af forskjellig
størrelse. Det synes, som om udsiget allerede delvis skulde foregaa
i løbet af det andet aar efter deres udklækning. Muligt kan det
imidlertid ogsaa være, at de længere ud paa aaret kun søger
ild paa dybere vand, og at de endnu en tid færdes ved den mod
det store dyb heldende egbakke. At en liden del af dem bliver
staaende her i endnu længere tid, lige indtil de er fuldvoksne
og har faaet rogn og issel udviklede, er sandsynligt, og det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
