Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
29
vestlige vær: Moskenes, Balstad, Ure, Steine, Stamsund og paa
Strømmen ved Henningsvær. Paa disse kanter er sjøen
uroligere, og fiskerne maa bedre se sig for, for de tager paa sjøen,
da det er vanskeligere at finde havn, hvis det skulde blive
iTveir.
Tidlig om morgenen koger en af folkene kaffen, som sluges
brændhed til noget mad, saa stikkes en kavring i lommen, og en
dunk vand fores til baaden, naar de skal ro ud. Somme tager
intet med.
Forat enkelte baadlag ikke skal ro tidligere end andre og
ved dragning af natstaaende liner eller garn volde ulempe for
andres redskaber, er der et bestemt klokkeslet for udroningen om
morgenen. Tiden er forskjellig, eftersom dagene længes; i marts
maaned er det klokken 6.
Paa havnen ligger ofte flere hundrede baade færdige til at
ro. Folkene venter til det røde signalflag skal heises. Det
gjælder at komme tidlig til redskaberne ude paa havet; gjør man
ikke det, kan man finde dem sammenviklede og ødelagte af
andre fiskere; enhver tænker paa sine egne redskaber og sin
egen fangst.
Naar flaget er heist, ror flaaden afsted; det bliver en
kaproning i stor stil. Er det brugelig vind, seiler de.
Naar baadene er fremme ved fiskepladsen, begynder
trækningen af redskaber. Er veiret godt, gaar arbeidet raskt, og
fiskerflaaden kommer med god dag tilbage; men blæser det og
sjøen gaar hoit, bliver arbeidet tungt.
Naar fiskeren er kommen paa «sætteriet» eller det sted,
hvor hans redskaber staar, begynder han at trække sine liner
eller garn eller at fiske med haandsnøret.
En garnlænke kan bestaa af op til 40 garn og har da i
sjøen en længde af 480 meter. De udsættes i retning mod
indlandet. For at garnene skal staa jevnt, er der til sammes
underkant fæstet stene eller blylodder og til overkanten enten lette
træstykker eller i den senere tid glaskavler, runde luftfyldte
glaskugler. Ved hver ende af garnlænken er et langt taug med en
sten i enden, som hviler paa havbunden; dette kaldes en ile og
tjener til at holde garnmassen fast, saa ikke vind og strøm
reiser med den. Ilen naar op til havfladen og ender i en
saakaldt «dubbe», der viser fiskeren, hvor garnene staar.
Linerne staar enten over om nætterne (natliner) eller sættes
og trækkes samme dag (dagliner). Linerne kan være indtil
2 800 meter lange med 2 000 angler og bestaar af flere
«stamper», som det kaldes. En «stamp» er i regelen 6—800 m. lang.
I godt sjøyeir er den almindelige fangst med garn eller liner
400 fiske, men ofte kan en baad faa mere, helt op til 12—1400
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
