Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
NORDLANDS AMT.
at komme frem. Paa mellemdækket staar og sidder og ligger
mennesker tæt stuvede sammen. Nogle har hængekoier, som de
hviler i, andre strækker sig paa sække og tønder. For at komme
frem maa man skræve over sovende mennesker og klatre over
tønder og kister og skrin. Nogle spiller kort, andre spiser og
drikker, og andre snakker, og samtaleemnet er oftest fisket.
Skibet vedbliver at tage fiskere med ombord fra alle
stoppesteder, helt til man kommer til Lofoten. Ved de første
anløbssteder i Lofoten begynder fiskerne at forlade skibet, og snart er
de iland allesammen.
Kostederne for fiskerne paa reisen til Lofoten var i den
ældre tid meget daarlige, ofte et gissent bryggeloft, hvor vind,
sne og regn kom ind; der kunde være 2—300 mand paa et sligt
loft. Nu er der paa handelsstederne oftest borgestue og
borge-stueloft, og man indlogerer sig hos gaardmænd og husmænd,
hvor det kan falde, og bor med husets folk. Trangt kan det
dog være ogsaa nutildags paa reisen, saa fiskerne er fornøiet,
naar de kommer frem til sin egen rorbod.
Ikke sjelden er rorboden sneet ned, naar de kommer frem,
og sneen skuffes da væk, saa der bliver en 3, 4 meters snefri gade
rundt boden. Ovnen fyres gloende rod, og døren sættes aaben,
forat boden kan tørres og den mugne luft komme ud. Man
ordner saa sine sager og koger.
I Lofoten faar baadene lios opsynet et nummer, der slaaes
paa baadene; uden nummer har ingen ret til at drive fiske.
Hvert vær har som mærke et bogstav og sin egen nummerrække.
Naar nogen vil flytte fra det ene vær til det andet, hvad der
paa grund af fiskets vekslende gang er meget almindelig, faar de
beholde sit oprindelige nummer, der noteres af opsynet paa det
sted, hvor de er tilflyttet.
Fiskernes fordeling paa de forskjellige vær er meget ujevn.
Det største antal havde tidligere oftest Henningsvær, Svolvær og
Stamsund; i de senere aar har man fisket bedre i Vestlofoten
end i Østlofoten.
Lofotfisket er vistnok aarvist, men det er uvist, hvor
stimerne vil søge under land, og hvor de vil blive staaende.
Almindeligst var det ialfald tidligere at træffe skreien i mængde
paa det havstykke, der begrændses af Skraaven,
Henningsvær-øerne og Vaagan, hvor de gamle bekjendte vær Skraaven,
Henningsvær, Hopen, Ørsvaag, Kabelvaag, Svolvær m. fl. ligger.
Havet mellem Skraaven og Kabelvaag kaldes Høla. Sommetider
har den søgt op i det trange, men dybe Raftsund, og fisket
er da oftest rigt, fordi farvandet tillader fiskeren at tage paa
sjøen hver dag. Andre aar er skreien ikke kommet længere op
end til Henningsvær, og da bliver der almindelig fisket ved de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
