Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tf 2
NORDLANDS AMT.
dans. Den forfulgte smaafisk søger gjerne op i vandskorpen, og
seien iler efter med en saadan fart, at den hopper helt op af
sjøen. Da kan havet paa lange strækninger staa i et skum, og
den hoppende seistim kan i stille veir hores i lang afstand.
Derom synger Petter Dass:
Du spralende Sei! Se jeg nær havde glemt
Din hoppende Springen og lystige Skjemt
Udi mine Skrifter at teigne:
Hvor smuk er din Dans alt om Midsommers Tid,
Naar Solen er skinnend’, og Veiret er blid!
Et Menniskes Hjerte maa kveigne.
Hvor tidt har jeg funden dig sprungen herom,
At Havet stod ganske i f raadende Skum,
Alt om kring den tare-fuld Skalle!
Naar du haver Legen paa høieste fat,
Du ved ei, for Garnet er under dig sat,
Saa ender din Glædskab med alle.
Seien kaldes som ung mort, naar den bliver større, pale, og
der skilles mellem smaapale og stor pale. Den storste sei
kaldes storsei, paa nogle steder ufs. Den forekommer i
Nordland og Finmarken i storst mængde i sommer- og
hostmaane-derne og fiskes da. I sommermaanederne jager de tætte stimer
ofte paa bestemte seigrunde. Den fiskes ogsaa senhostes. Dens
kjød er ikke saa velsmagende som torskens, men den er
almindelig fode i amtet. Smaapale, som er ganske fersk, er en
velsmagende fisk.
Seiens gydetid er noget forskjellig, men synes i regelen at
indtræffe i aarets förste maaneder, undertiden allerede i januar.
Gydepladsene synes at være havet omkring de ytre
skjær-gaarde og de aabnere større fjorde i landets nordlige dele.
Allerede i december begynder hist og her stimer af
forplantningsdygtige individer at søge ind under land. Disse
individer gyder endog tidligere end de større torskestimer, der forst
noget senere følger efter.
Som den sædvanlige gydetid kan maaske ansees maanederne
februar og marts, idet der endnu i februar jevnlig træffes
individer med fast rogn og melke.
Paa forskjellige steder ved kysten er fundet yngel, for
hvilken gydetiden neppe kan have indtruffet tidligere end i april
eller mai.
I sommermaanederne nærmer aarsyngelen sig i tætte stimer
landet i den ytre skjærgaard, men stimerne kan ofte være ulige
udviklede.
Seien drager omkring i havet, idet den sædvanlig har sit
tilhold i de mellemste og ovre vandlag i den ytre skjærgaard og
de større fjorde. Dens næring er hovedsagelig overfladedyr, aate
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
