Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
63
eller de stimvis optrædende drivende krebs, eller bestaar af fiske
eller andre svømmende sjødyr.
Der fiskes dels ganske nær kysten i sunde med strom, dels
ude paa havet paa seiskallerne eller grunder paa 5—20 favne vand.
Sei fiskes paa dorg, paa drag (hil) og seikrog, med synkenot
og med garn om høsten. Til seigrundene har fiskerne bestemte
med, og paa disse grunder er dybden forskjellig, ofte 5—15 favne.
Inde i fjordene stænges sei ofte med et eget slags kastnot, der
er indrettet som en sildnot, men mere stormasket og derfor lettere.
Anvendelse af synkenot ved seifisket beror paa den
egenskab hos seien, at den sætter til bunds, naar den bliver bange
for noten, notevar». Denne egenskab deler seien med de fiske,
der overhovedet kan tages med glip, saaledes ungsei eller mort,
hvitting og ogsaa torsk; ingen af de fiske, der har den egenskal) at
stikke tilbunds, naar de bliver bange, egner sig til at fiskes med
posenot og omvendt: de fiske, der ikke sætter tilbunds, naar de
bliver skræmt, synes ikke at egne sig for at fiskes med
synkenot. Saaledes har man ved forsøg paa at fiske sei med posenot
ikke faaet en eneste sei i noten, og omvendt vilde det sikkerlig
være vanskeligt at faa makrel i en synkenot. Fiske, der egner
sig til fangst med posenot, er sild, makrel og lodde; i synkenot
kan tages sei, torsk og hvitting. Disse fiskenes egenskaber, om
de sætter tilbunds eller ei, har stor betydning for de redskaber,
der kan anvendes ved fangsten.
Synkenoten bruges mest paa seiskallerne, hvor fisken oftest
kan sees i vandfladen i store stimer. Den er et firkantet
netred-skab 14 omfar pr. alen, forsynet med telner i kanterne, som
hver er 20—25 favne lange, og i hvert hjørne er fæstet et
taug. Til brugen af dette redskab fordres 4 baade med 2—3
mand hver, som, idet noten skal sættes, holder fast i hvert sit
hjørne og strækker den fladt bortover sjøen, hvorefter den
sænkes ned 8—12 favne og føres, ved hjælp af strom eller ved
roning hen under seistimet, som, naar det bliver skræmt, sætter
ret ned i noten; denne hales hurtigst muligt op til overfladen
og samles sammen i kanterne, indtil fisken bliver saa
sammentrængt inde i midten af noten, at den kan hukes ind i baaden
med klepper. Ofte kan saa stor fangst gjøres i et kast, at alle
4 baade bliver lastede og mere til; men ikke saa sjelden
skræmmes seien og kommer sig unda.
Der bruges ogsaa fiskestænger med snøre, trøer, med hvilke
man ror rundt i stimerne. Der bruges ogsaa dorg med fortom
(streng) af messingtraad.
Af andre redskaber, som bruges til seifiske, skal nævnes
hil, et dybsagn med synke paa 1 — 1 Va kg. og fortom af fint
snøre eller messingtraad, hvormed fiskes fra roende baad. Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
