- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
76

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tf 76

NORDLANDS AMT.

men maatte søges i havet, og fiskerne opholdt sig derfor paa de
ytterste øer og holmer, naar de søgte brygden. Værø og Røst
var især søgte af brygdefiskerne. De kostbare redskaber og
usikkerheden gjorde, at kun faa kunde befatte sig dermed. Ved
Gaukværø i Bø dreves endnu brygdefangst i 1840-aarene.

Blækspruten er gjenstand for fiskeri. Den kaldes i Nordland
sprut eller sput eller troll eller rakkar, akkar. Den er meget
efterspurgt, fordi dens lever er et ypperligt agn, der saltet
betales godt.

Efterat man begyndte at drive torskefiske om vinteren med
dampskibe og kuttere ude paa havet, er der god afsætning paa
blæksprutlever, «gor», som den kaldes, til agn. Den betales med
25 op til 50 kr., almindelig 30 kr., pr. tønde, 1000 å 1200 dyr,
hvilket antal 2 mænd under gunstige forhold kan drage i 1
døgn. Bælgen, «belling», koges til kreaturfoder eller bruges til
gjødning. Denne saltes eller tørres ogsaa til agn, men dette er
ikke saa værdifuldt som leveren. I store, af raa bord
sammen-spigrede binger, foregaar saltningen. Stanken er slem.

Naar spruten tidlig paa sommeren kommer ind fra havet,
er den ikke stor, men den vokser, og er om høsten, da fangsten
foregaar, 8 å 12 tommer lang. I sjøen er den rød eller brun,
ofte blaaagtig af farve. Naar den kommer i baaden, spruter den
fra sig en sort vædske, dør straks og faar lmrtig en skidden,
graa-hvid farve. Til fisket trænges fuldt oljehyre, og endda bliver
man tilsølet. At faa væsken i øiet, er farligt for synet, og faar
spruten gribe om haandleddet, tager- den skindet med.

Dagpengene ved fisket kan gaa op til 10 kr., naar hele
fjorden staar fuld af sprut fra bunden og helt op i vandskorpen.
Fangsten er letvindt, man kroker simpelthen spruten med et
dertil indrettet redskab. Bedst gaar fisket i morke nætter, men
ogsaa om dagen kan det lønne sig. Spruten gaar efter silden.
Den er snar i vandet. Den gaar ligesaa hurtig frem som tilbage,
samler da fangarmene, for i et nu at sprede dem ud og gribe en
sild i vrimlen. Den klemmer den fast og gnager den i sig, saa
kun rygraden bliver tilbage. Som spruten følger silden, saa følger
seien spruten. Naar storseien kommer, saa grumser spruten sjøen
og render unda for at bjerge livet.

Fisket foregaar i almindelighed i den første halvdel af
september, undertiden noget senere ud paa høsten, og i regelen, hvor
silden søger hen. Blæksprutfangsten falder ujevnt og kan ikke
regnes som aarvis. Fornemmelig fanges dyret i Vesteraalen og
Lofoten, tildels ogsaa i Salten og paa Helgeland. Fisket foregaar,
efterat det er begyndt at skumre og varer i 2 å 3 timer udover
aftenen, hvorefter det igjen begynder paa morgensiden og varer
i etpar timer, indtil det begynder at dages. Ved Lofotfisket i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free