Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
75
fisket af haakjærringen er noiere omtalt i Finmarkens amts
beskrivelse (bind I, pag. 617).
Bryr/den, brugden (selaclie maxima) fangedes i ældre tid
nok-saa almindelig, men senere blev den borte. Den fiskedes fra
St. Hans til ud i august med harpun, spyd eller landse og en
lang kniv.
Naar brygden er saaret, stikker den ret ned til bunden og
folger denne, trækkende baaden efter sig, indtil den er udmattet,
hvilket kan vare fra nogle timer til et døgn.
Brygden kan være op til 15 m. lang, maaske mere. Den
fangedes mest for leverens skyld, og en brygde gav i regelen
10—12 tønder lever. For en i Vestfjorden fanget brygde angives
endog 23 tønder. Kjødet tilberedtes til rækling, og huden
garvedes til saaler.
Nu er fangst af brygde meget sjelden.
Naar det lakker over St. Hans-tid, og luften bliver varm,
begynder brygdefiskeriet, som meget ligner hvalfangsten, skriver
Rosenvinge i 1790. Dette er meget usikkert og ikke almindeligt,
da kun faa har leilighed til at forskaffe sig det dertil hørende
fiskeredskab, der koster over 30 rdl. og bestaar af et meget tykt
taug, 3 til 400 favne langt, med harpun. I stille veir begiver
fiskeren sig ud i havet paa denne fangst, og har forud sin
brygde-line lagt i beredskab udi en stang, hvor intet i baaden maa
komme i veien, naar harpunen kastes ud og kommer fast i
brygden; thi i den force, hvormed brygden sætter lige til bunden,
saasnart den er saaret, kunde, naar linen heftede fast i noget,
enten baaden vælte om eller anden skade ske, ligesom, for nogle
aar siden, en mand af Skjerstad sogn omkom og blev følgagtig
med linen, der havde snoet sig omkring lians fod. Af den boxul eller
høie finne, brygden har, og som man kan se langt borte, naar
den holder sig op i sjøen, nærmer fiskeren sig efterhaanden, indtil
han kommer saa nær, at harpunen, heftet paa en lang stang,
kan naa den. Saasnart den er saaret, begiver den sig som meldt
til bunden, og hviler sig en tid. Fr saaret ikke dræbeligt,
begynder den at løbe, og efter den lange og svære line trækker den
baad og mandskab med sig, ofte nogle mile, som den kan holde
ud i et jevndøgn og længere. Den har og undertiden, naar man
har truffet af de største, stukket sig mange mile ud til havs, saa
fi-skeren, for at naa land, har seet sig nødt til at hugge sin line
af og forlade brygden. Den største brygde kan udgjøre 12 tønder
lever og giver megen god, blank tran.
1 1827 drev man efter amtmand Blom brygdefiske i
Nordland. Han siger, at dette fiskeri beskjæftigede endel
mennesker i den varmeste sommertid, naar der var stille veir, saa
brygden lod sig tilsyne paa havet. Den kom ikke ind i fjordene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
