Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tf 84
NORDLANDS AMT.
land end line- og garnbaadene, i alle dybder ned til ca. 70 favne.
Der er nu ikke saa mange snorefiskere som før, og de er mest
fra Nordre Helgeland. Der fiskes med beite paa krogen, idet der
stadig rykkes. Naar en fisk er halet op, bliver den sløiet, idet
snoret gaar ned.
Til fiske med line bruges mest nordlandsbaade, med raaseil,
halvfemtrominger og ofringer med 4—5 mands besætning.
Almindelig er der 400—600 angler pr. mand, og sædvanlig sættes
1600—2 400 angler fra liver baad, —1 favn mellem hver
angel. Til linen hører 2 iler, ofte ogsaa en midtile, og de bestaar
af ilesten, line og fiøit til at holde linen oppe. Som floit bruges
trædubler, men nu mest glaskugler og kavelstaurer.
Linen kan sættes i forskjellige dybder, oftest dybest, naar
fisket begynder, og grundere om vaaren. Dybden er fra 100—
30 favne, men der fiskes ofte baade dybere og grundere. Hvor
bunden er blød, bruges af og til flydeline. Flydelinen fæstes
paa begge iler i den høide over ilestenen, som ønskes, og holdes
desuden i samme høide af flere midtiler.
Linerne bruges som natliner og dagliner. Daglinen benyttes
særlig senere i fisket. Som agn bruges fersk eller letsaltet sild, lodde,
saltet skjæl og brisling.
200 angler kaldes en boile, og 2 boiler en stamp. Linerne
lægges nemlig opkveilede i stamper, oversagede tønder, 400 angler i
stampen. En baad fisker med 3—4—5 stamper line. Linerne
fra en baad faar en længde af 1500, 2 000 og 2 500 meter.
Til en natlinebaad hører 4—5 mand. Til en daglinebaad
3 mand.
Natlinerne, der staar ude om natten, ægnes med saltet eller
fersk sild eller blæksprut. Daglinerne med fersk sild, rogn
eller skjæl.
Prisen for 1000 angler af det paa skreilinerne brugelige
nummer er kun kr. 1.30. Hos detaljhandleren kan fiskeren, naar
fiskepriserne er høie, tilbytte sig 1 000 stkr. skreiangler for fem
stykker skrei.
I ældre tid var der ikke anglefabriker og masseproduktion
af angler; anglemagere i Bergen smedede de mest brugelige
angler, og der maatte undertiden betales 50 st.vkker skrei for
1 000 angler.
Der er en anglefabrik i Svolvær paa Lilleøen.
Storgarnsfiskerne bruger nu mest sneiseilriggede baade, som
dels er aabne, dels dækkede. De er mest af
hardangerbaa-dens form og bygges i Ranen og Salten. Enkelte bruger endnu
de gamle femboringer som garnbaade. Baadene seiler
nordover sammen i store flaader, og i Lofoten faar de en mindre
rig under fisket. Den rig, som bruges under fisketiden, bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
