Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
85
oftest liggende i Lofoten fra aar til aar. Garnbaadene har 5—7
mand, og fra 1888 begyndte de at faa haandspil for indhivning
af garnene. Garnene i Lofoten er omkring 20 favne lange og 2
favne dybe (300 X 40—45 masker), 7Vs omfar pr. alen. Mange
bruger dybere garn.
Nogle garn sættes langs bunden, og kaldes bundgarn ; andre
sættes i større eller mindre afstand fra bunden eller fra
overfladen og kaldes floügarn.
Disse garn anvendes med forskjelligt held, eftersom skreien
staar nær bunden eller høit oppe.
Ved fløitgarnene adskilles overvands- og undervandsfløit. Ved
de første gaar der taug fra garnet op til tønder i overfladen, og
garnet holdes nede ved sine ilestene, men i bestemt dybde ved
taugene. Anvendes undervandsfløit, borttages en del af garnets
stene, saa garnet vil flyde, men afstanden fra bunden reguleres
ved ilestenene, der sænkes til bunden. Garnene maa forankres
godt, ellers driver de for strømmen. Stene fæstede med de
saakaldte stenbaand til undertelnen samt gl a s kavl fæstede til
over-telnen, holder garnet strakt. Tidligere brugtes istedetfor
glas-kavl træflaa» eller kork.
Man haler garnene op ved kaier eller iler, fæstede til det
ytterste garn i hver ende af lænken. Den nedre tamp er fæstet
til en større, ofte jernbeslaaet sten, der med lænkens stenvægt
udgjør dennes fortøining. Til den øvre ende er fæstet et eller
flere dubl, vagere etc., for at holde ilen oppe, og for at vise,
hvor redskaberne staar.
Garnene sættes i alle dybder efter omstændighederne fra
30—100 favne og ofte ogsaa dybere, og de bliver udsat i lænker
paa 20—35 garn forsynet med 2 iler. Hver baad bruger en
lænke ad gangen, men har 1 eller 2 lænker i reserve for at
kunne skifte.
Fra 1896 er smaagarn kommen meget i brug og har
fortrængt storgarnene. Smaagarn er letvinte og fisker godt. De
er bundet af finere traad end storgarnene, er grundere og lettere
(300—450 X 30 masker, 8—9 omfar pr. alen). Med disse fisker,
foruden større garnbaade, ogsaa mindre baade med 2—3 mand.
Det er i Lofotloven forbudt garn- og natlinefiskere at ro ud
før et bestemt klokkeslet, forskjelligt fra kl. 7V2 til 5 om
morgenen ; dagline- og dybsagnfiskere kan ro ud, naar de vil.
Sædvanligvis sætter de ikke sine redskaber, før natbrugerne er
begyndt at trække.
Fiskepladsen ligger gjerne V2 til 2 mil fra land, efter som
fisken staar; alle ror ud paa givet signal, og redskaberne trækkes.
Da antallet af redskaber er stort, og da de, som berørt,
tager stor plads paa havet, er trækningen ofte ugrei.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
