Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
89
Imidlertid brugtes liner paa flere steder langs Nordlands og
Finmarkens kyster. I Lofoten mødte de en seig modstand.
Endnu i 1753 forbød amtmanden i Nordland ethvert andet
slåss redskab ved de store torskefiskerier end haandsnøre. Men
i 1768 tillod amtmanden, at linerne brugtes i Vestlofoten fra
Valbergflesen til Moskenes, dog ikke for gregusmis» eller 12te
marts. I Østlofoten var de forbudt under det hele fiske.
Et af regjeringskollegierne, det saakaldte «norske kammer»,
fordrede i 1771, at amtmanden skulde afskaffe skadelige
misbrug ved fiskerierne i Nordlandenes amt, og amtmanden udgav
saa i 1772 en foranstaltning om fiskerierne i Nordland; her
forbydes liner aldeles fra Valbergflesen til Digermulen, men
tillades vestenfor Valbergflesen til Moskenes efter 12te marts.
Den nævnte foranstaltning bekræftedes ved resolution af 29de
mai 1775. Men linebruget lod sig vanskelig udrydde.
Distriktets øvrighedspersoner havde seet igjennem fingre med, at de
givne forbud ikke respekteredes. En af sorenskriverne i
Lofoten og Vesteraalen sorenskriveri, Henrik Bull, paatalte ikke
forseelserne mod fiskeribestemmelserne og udtaler, at han i de 6
aar, han var sorenskriver, har overseet fiskeforanstaltninger og
ikke straffet forbrydere mod disse. Den nye sorenskriver, Ziegler,
dømte derimod forbudets overtrædere.
I aaret 1773 mislykkedes vinterfisket i Lofoten; i 1 774 kom
en stor mængde fiskere til Østlofotens vær, og torskestimerne stod
nok saa tætte baade paa Hola» og «Vaagaremma». De
medtagne liner prøvedes og tiskede godt. Selve lensmanden i
Yaa-gan drev paa egen baad linefiske.
Paatalemyndigheden tog sig af forseelsen, og en kommission
traadte i 1774 sammen, og i de to følgende aar afhørte de og
dømte de lofotfiskere, som havde brugt liner til forbuden tid
og sted. 145 personer blev dømte til mulkter og boder, nogle
dømtes til at have baade, fangst og redskaber forbrudt, andre til
at have halvdelen af baade, redskaber og fangst forbrudt, og
andre idømtes en fjerdedels straf.
Værst faren var Vaagans lensmand, der blev sat i arrest
under sagens behandling og dømt til at arbeide et aar i
Trondhjems fæstning. Der var stort misnøie med dommen, der udfort
vilde gjöre mange, som ikke eiede andet end sin baad og sine
fiskeredskaber, til betlere. Sagen indankedes for overhofretten
og skulde saa proves for hoiesteret i Kjøbenhavn. Da sendtes
et
par nordlændinger til kongen for at bede om, at forbudet mod
liner maatte blive hævet, og kongen bevilgede Nordlands fiskere
ret til at bruge liner i 1784 og 85. Linesagen stod for retten
i henved 10 aar, mulkterne var ikke betalte, og sagens endelige
afgjørelse imødesaaes med frygt. Højesteretsadvokat og justits-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
