Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tf 90
NORDLANDS AMT.
raad Peter Uldall hjalp nordlændingerne og indleverede til
kongen en ansøgning om, at tiltalen mod dem maatte hæves, og den
4de februar 1784 kom et kongeligt reskript til Nordlands
amtmand om, «at samtlige tiltalte maa eftergives de idømte
pengesummer, og den anlagte aktion aldeles ophore».
Linefisket blev i 1786 tilladt overalt; dog skulde ikke liner
udsættes før 4de marts. Men denne tidsbestemmelse stod der
som et dødt bogstav og forsvandt ved loven af 1816.
Nu er linen det mest benyttede af alle redskaber under
torskefiskerierne.
Endnu større vanskeligheder havde garnene at kjæmpe med,
for de blev taalte og tilladte.
Torskegarnet siges at være opfundet og benyttet først i
Søndmør i 1685 og indførtes senere til Lofoten. Den mand,
der først brugte garn til torskefangst, var, efter Strøm
(Sønd-mørs beskrivelse), handelsmanden Klaus Nilsen fra gaarden
Sli-ningen i Borgund paa Søndmør. Lige fra den tid, han i
vinteren 1685 først fiskede med garn, og inc! i det 19de
aarhundrede er der klaget over dette redskab. Det hed, at fattigfolk
blev nødt til at tage hyre som leiekarle hos rigmanden, der
alene kunde skafte sig det kostbare garnbrug. Garnbruget jog
torsken bort fra de gamle klakker, haandsnørefiskeren fik intet,
hvormeget han end sled og slæbte. Bønderne ansaa, efter Strøm, den
nye maade for et meget skadeligt brug, der vilde skræmme fisken bort.
Det havde hændt, at naar garnene var altfor sammenflokede,
kom eiermændene i haandgemæng og brugte aaren som
angrebsvaaben eller f ors vars vaaben.
Garnbruget voldte processer, og der skulde afsiges domme i
sager, hvor der hverken var lovbog eller sædvaneret.
Om end udbyttet af fisk var storre for en garnfisker end
for en haandsnørefisker, saa slugte dog udrustningen ved det
kostbare brug hele overskuddet, mente man, og store tab voldtes
ved uveir og ved slitage, naar mange garnlænker kom i avl og
vase. Trods alt vandt dog garnbruget stadig udbredelse og lod
sig ikke standse ved lovbud. I Nordland var det, som berørt,
forbudt at bruge noget andet redskab ved torskefiskeriet end
haandsnøre; forbudet indskjærpedes af Nordlands amtmand i
1753, og i 1770 blev garnbruget ligeledes forbudt. Det var
imidlertid vanskeligt at faa anordningen respekteret; og i
fiskeriforanstaltningen af 1772 gjentoges de tidligere forbud
mod garn. Ikke alene fiskerne tog parti for og imod
garn-bruget, ogsaa i literaturen var der strid om garnene.
Sorenskriver Bull ytrer: «Det er beklageligt, at de mange
indskrænkninger, som af øvrigheden er gjorte i fiskeriet, har været de
fornemste aarsager til indbyggernes fattigdom. De fleste for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
