Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
97
Baadbyggerne i Ranen og Salten begyndte at bygge
klink-byggede skoiter og hæksbaade.
Den i Nordland benyttede spidsstævnede hardangernotbaad
toges til monster for de aabne baade og dækkede skoiter.
Hæks-baadene var af egen, nordlandsk form, ofte forsynet med lugar
forud og kahyt med halvdæk agter, ganske aaben midtskibs. De
var rigget med en eller to master med gaffelseil, fok, klyver og
topseil. Alle disse sneiseilsbaade var letseilet og letroet, men
ikke solide nok, da bygmestrene i Salten og Ranen tidligere kun
havde befattet sig med bygning af de særlig svagtbyggede
nord-landsbaade.
Sneiseilsbaadene, som nu bygges, er oftere kravelbygget og
betydelig forbedret, mere solide og sjødygtige.
De større farkoster er oftest helt dækkede og spidsstævnede.
Ogsaa sneiseilsbaadene er af gran og furu, eftersom de er bygget
i Ranen eller Salten. En stadig omskiftning foregaar i
Nordland, fra aabne, raaseilriggende nordlandsbaade til
sneiseilrig-gede, dækkede og aabne baade. Staten har bevilget billige laan
til anskaffelse af dækkede fartøier, og den bekjendte Colin Archers
vskøitetype er forsøgt indført til almindelig fiskebrug.
Fiskeskoiten af Colin Archer-typen hævder overalt sit ry
som seiler, især under krydsning, og er en god sjøbaad, men
med sin store soliditet er den kostbar.
Fembøringen er nu næsten fortrængt. Det er nu næsten
ligesaa sjelden at se en garnbaad med raaseil, som det omkring
1880 var at se sneiseil paa en storgarnsbaad.
Som altid i Nordland vakte den nye driftsmaade uvilje og
overmodig kritik. Da sneiseilbaadene ikke som raaseilbaadene
eller fembøringerne ved andovning eller roning kan lette
trækningen af redskaberne, ansaaes de for uskikkede til garndriften
i Lofoten, hvor sammen vikling af redskaber vanskelig kan
und-gaaes. Sneiseilbaadene ligger i kuling og strøm tyngre i
redskaberne end fembøringen, der kan holdes op mod vinden ved
andøvning, og naar store sneiseilsbaade under trækning i storm
er gaaet i drift med sine garnlænker, voldes skade.
Sneiseilbaaden besad imidlertid saa mange gode egenskaber,
at fiskerne efterhvert begyndte at anskaffe dem. Anvendelse
af garnspil og stærkere garntelner eller indhalingsliner opveier
de fordele, andøvingen gav fembøringen under trækningen af
garnene.
Anderledes er det med linebaadtyperne. Som linebaad har
otringen holdt sig næsten eneraadende, indtil der i de allersidste
aar dukkede op en ny baad, den saakaldte «dory», som fiskede
i Lofoten. Det ansees for heldigt, at sætningen af natliner i
Lofoten foretages samtidig af de fleste baade paa samme felt;
7 — Nordlands amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
