- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
98

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tf 98

NORDLANDS AMT.

de sætter da sine liner i samme retning, almindeligst fra land
og «indover». De liner, som er tilstrækkelig belastede med
synk, kan da blive staaende greie, selv om baadene sætter nær
hverandre, eller det er nogenlunde let at greie, naar trækningen
ogsaa foretages samtidig af alle baade.

Samtidig sætning og trækning af liner er kun mulig, naar
de farkoster, som bruges, er nogenlunde lige bemandet, har
nogenlunde samme evne til at komme frem, hvilket er tilfælde,
naar alle bruger otringer.

Otringen med sine fem mand kan roes i den retning, man
ønsker, men doryen med sine to mand lader sig drive med vinden
under lineudsætningen.

Naar otringer og doryer fisker paa samme havstrækning,
kommer linesætningerne paa tvers eller i kryds, saa at alle
linerne danner som en spindelvæv.

I utrygt veir maa ofringerne ligge iland, medens dampskibe
og skoiter kan seile ud og trække.

Den amerikanske dory har i de sidste aar faaet betydning
som fiskerbaad i Nordland.

Her i landet bygges nu disse baade, men ikke allesteder lig
de amerikanske.

Den, som ikke er vant med doryen, klager over, at den er
rank; den uvante slingrer fra den ene til den anden side i
baaden. Følelsen af usikkerhed svinder dog snart, og de, som har
brugt doryen nogen tid, finder, at den er en prægtig baad.

Doryerne bruges fra dampskibe, fra dæksfartøier eller fra
motor baade.

Det samlede antal baade i Lofoten er saa stort, at der bliver
trangt om pladsen. Talrige skøiter, motorkuttere og dampskibe
med henved 2 000 doryer eller fangstjoller drev i 1907 fiske i
Lofoten og krævede plads. Denne flaade er derhos meget
bevægelig og vil straks søge bedre fiskepladse, om det bliver smaat der,
hvor den er. Der er saaledes paa de gode fiskepladse stor
tilflytning fra nabodistrikterne og fra fjerne kyststrøg med store
dækkede, for Lofoten helt usædvanlige fiskefarkoster.

Damp fartøier og dæksfartøier er nu almindelige under
skreifisket. Dampskibene har station i en bestemt havn med oplags
hus og agnehus i land, eller de har en lægter til agnet og som
oplagsplads, hvilken slæbes til en bestemt havn og forankres der.
Fartøiet kan have 6 doryer, 3 paa hver side staaende opi
hinanden paa dæk.

Linen bliver agnet i kasser, og hver kasse rummer 600 kroge.

Paa fiskepladsen sættes doryerne paa sjøen med 2 mand
og liner, og linerne sættes, oftest ret i læ, i passende afstand
parallelt med hinanden. Paa begge ender af linen bruges ilesten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free