Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
109
Udskud, Klipfisk = Lyer og Brosmer. Af Klipfisk Sey, stor
Klipse}^, middel, smaae, maver og Udskud.»
Klipfisk blev forst tilberedt som handelsvare i 1669, men
først i 1751 naaede Bergens eksport tusen vog klipfisk.
Saltning af torsk i tønder, laberdan, er meget yngre end
torringen; i det 16de og 17de aarhundrede saltedes adskillig
torsk, men hovedmassen blev tilberedt som torfisk og rundfisk.
Nu tilvirkes den meste skrei til klipfisk.
Slagtning og vaskning af fisk, før den saltes, er ikke brugelig.
Oftest er skreien død, allerede naar den trækkes. Det var en af
de gode sider ved anvendelsen af synkenoten, at fisken kom
helt levende og ubeskadiget op af havet. Vasket fisk bliver
vakrere og hvidere end fisk, som behandles paa sædvanlig
maade.
Naar fiskerne har kastet skreien op paa dækket, flækkes
den af kjøbefartøiernes mandskab og saltes i selve rummet i
fartoiet. Benene sælges til guano. Fisken, som handelsmændene
paa fiskeværene kjøber, saltes i deres sjoboder i lag. Skindet
ligger altid ned ved saltningen, saa saltet kommer paa
fiskesiden. 6 tønder salt gaar med til 1 000 stykker fisk.
Fartøierne kjøber, til de har fuld last, i gjennemsnit tager
en jagt fra 30 000—70 000 fisk. Saa seiler de med sin fisk til
tørreplads, paa strækningen helt fra Ty sf jorden lige til Bergen.
Da man begyndte at tilvirke lofottorsken til klipfisk, seilede
skipperne enten helt til egnen omkring Aalesund, hvor
befolkningen var vant til arbeidet med klipfisk, og hvor arbeidslønnen
var mindre end i Nordland, eller de tog op i Hammere,
Lodingen og egnen omkring Bodø, hvor fisken udvaskedes og tørredes.
I senere aar, efterat fiskernes antal er forøget, og efterat hængning
af fisken i vid udstrækning er afløst af salg af raafisk, er
kjøbefartøiernes autal foroget, og der er derfor blevet mere
spørgsmaal efter gode torringspladse. Der er mange saadanne paa de
snaue klipper nedefter Helgelands indre skjærgaard. Antallet af
klipfiskfartøier er øget, saa adgangen til bifortjeneste for
befolkningen er blevet større. Det hænder, at der i mai maaned i en
og samme bygd kan være optil 30 fiskefartoier paa klipfisktørring.
Paa tørrepladsen gjøres akkord for bergleien (ca. 40 øre pr.
1000 fisk), og saa med de omboende om, hvad de skal have
for at vaske 100 fisk (40 å 50 øre).
Naar jagten er kommen paa liggepladsen ved klipfiskberget,
begynder vaskningen. Eieren har der flækket af store flaker
jord, skyllet og feiet berget. Er pladsen for liden for 30—
70 000 fisk, flækkes mere af. Berget maa være rent og
nogenlunde jevnt. Det er mandfolkene, som vasker fisken. De staar
i sjøstøvler og sydvest og skindbukser og med en vid og rummelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
