Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tf 108
NORDLANDS AMT.
Dette er Bergens tørfisksorter; leilighedsvis kommer lidt rund
storsei eller rund smaalange, og saa endel tørret flyndre.
Leveren sælges kun for en mindre del til
medicintranbræn-derierne; fiskeren fører for den storste del leveren med sig. Den
tilvirkes enten til blank tran eller til brun tran. Affaldet fra
trankogningen kaldes grakse.
Leveren er af forskjellig fedme. Efter iagttagelser af opsynschef
Knap varierede leverens egenvægt i Lofoten i 1897 fra 0.975, den
fedeste, til 1.011, den magreste.
Rognen i lofottorsken har, saavidt iagttaget, i fersk tilstand
en egenvægt af 1.079, men senere, eftersom den bliver mere moden
og løsere, aftager egenvægten, og de modne, gydte rognkorn har,
som før omtalt, en egenvægt lidt mindre end havvandets, som i
Lofoten under fisketiden er ca. 1.026.
Rognen torsaltes og sælges for det meste i Lofoten.
Rognsækkenes antal i en tønde rogn i udskibningsstand er
talt i Bergen og fandtes at være 283. 300 eller lidt under
antages at komme sandheden nærmest. Den største eksport af rogn
foregaar fra Norge, og den største import til Frankrige.
Hoveder og tildels rygge, hvoraf en større del tidligere kastedes
bort, anvendes nu dels til fabrikation af guano, dels, som før,
til kreaturfoder.
Der har været 4 guanofabriker, nemlig i Brettesnes, Osan,
Henningsvær og Lyngvær.
Af disse har i de senere aar kun den i Osan og Lyngvær
været i drift.
Af de øvrige produkter fra skreifisket benyttes indvoldene
kun delvis til gjødsel.
Torsketunger fortæres der endel af under selve fisket, og
endel saltes.
Svømmeblæren, der i Romsdal amt delvis tørres og sælges som
sunmaver, benyttes ikke i Lofoten.
Nogenlunde den samme sortering, som ovenfor omtalt,
brugtes for 100 aar siden, som Rathke beretter:
«Fiskevarernes Sortering og Vragning er vidtløftig og
fordrer megen Øvelse. Navnene paa Tørfisksorterne opgaves at
være af Langer: blanke Langer, større Zart, smaae Zart, Skruv,
gemene og Udskud Langer. Af Rotskiær: Liibsk los Fisk, Lübsk
Zart, Lübsk wecher, Søndmørs Rotskiær, Hollandsk zart Fisk,
wecher, blanke Brosmer, Platfisk, Hamb. Los, Dansk Zart, Høcker,
Middel, Maver og Udskud af Rundfisk, Holl. Rundfisk, Bremer,
Lubben, Maver og Udskud af Titling: Holl. Titling, Bremer,
gemeen og runde Brosmer af Sey: Stor Sej7, middel, smaae,
maver og Udskud. Af Klipfisk: Stor, middel, smaae, maver og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
