Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
119
Alligevel gik Leirosfabriken med rimelige renter. Foruden
de nævnte fabriker med raastof fra Lofoten, Vesteraalen og Senjen,
og tildels fra Finmarken, var der oprettet anlæg for fiskeguano
paa flere steder langs kysten, saaledes ved Vadsø et anlæg, som
er i drift.
Paa Søndmøre har nogle mindre fabriker været holdt i drift,
og ligesaa har der været tilvirket fiskeguano i Kristiansund og i
Molde.
Til Mosjøen kommer mange baade for at hente træfang til
fiskedistrikterne, og de bringer fiskeaffald indover til et par
mindre fabriker, der producerer fiskeguano af lufttørret fiskeaffald.
Efterat Sauøfabriken nedlagdes, blev Kristviks fabrik alene
om at tilvirke dampet fiskeguano. De øvrige lader stoffet
sønderrive i en knusemaskine og torrer det i et tørreapparat,
finmaler det ved kværn eller en anden maskine.
Fra den første fabriks begyndelse i 1858 til 1902 er afskibet
herfra til udlandet over 2 millioner sække, hver af 100 kg.s
vægt. Gjennemsnitsværdien pr. sæk a 100 kg. for hele
perioden er omtrent kr. 13.50 frit ombord her i landet.
Fabrikationen af fiskeguano af fiskeaffald skulde efter dette
have indbragt landet 27 millioner kroner, hvilket efter fradrag
af de indførte sække og kul vil reduceres til omtrent 25
millioner kroner. Dette sidste beløb er i sin helhed kommen landet
tilgode foruden beløbet for den fiskeguano, som i aarenes løb er
forbrugt indenlands.
Laksefisket i sjøen. I ældre tid var fangsten af laks i sjøen
ikke stor i Nordland. Amtmand Blom skriver i 1827:
«For nu at fange laksen i fjordene gjøres aldeles intet.
Alle slags laksegarn, ruser, kroggarn, varper og øvrige i
de-andre kystegne brugelige indretninger kjendes ikke. Laksen
agtes ikke af nordlændingen, og den strømmer ei heller til i
tilstrækkelig mængde for at tilfredsstille hans begreb om rigt
fiskeri.»
Kilenøter i Nordland:
1898. 1899. 1900. 1901. 1902.
Sondre Helgeland . . 287 335 297 289 271
Nordre —«— . . . 138 167 195 181 226
Salten....... 124 134 154 167 176
Lofoten og Vesteraalen 76 73 95 98 100
Nordlands amt 625 709 741 735 773
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
