Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
123
sommeren i Vestfjorden omstreifende «musse», er havsildens
afkom, er i høieste grad sandsynligt.
Sommersildens fedme og udmærkede kvalitet beror paa den
omstændighed, at den, som man siger, «har, istedetfor rogn og
melke, isters. I)e organer, hvori rognen og melken skal dannes,
er hos sommersilden endnu saa yderst lidet udviklede, at man
heraf kan vide, at de ikke vil kunne naa til fuld modenhed saa
tidligt som allerede til hosten. Heller ikke ved fiskerne det
mindste om hostlegende sild. Sommersilden leger slet ikke, den
har jo ikke rogn og melke, men ister.» Sagen er den, at naar
sommersilden leger, og det gjør den naturligvis engang, er den
ikke længer, hvad man kalder sommersild eller fedsild, da det
horer med til fedsild, at bugen skal være fyldt med ister og
ikke med rogn og melke.
Isteren er i begyndelsen los, men i august bliver den fast,
og silden er da i sit bedste huld. Senere magres den
efterhaanden, eftersom rogn og melke udvikler sig. Gydetiden antages at
falde i februar.
Efter forsøg findes der enkeltvis sild spredt over det nordlige
Nordhav. Hvalfangere, som skjød hval op til 20 mil, ja op til
50—60 mil nord for Finmarken, har fundet sild i hvalmaverne,
og seimaverne ude paa bankerne er fulde af smaasild.
De steder i Nordhavet, hvor sild er iagttaget, om end
særdeles spredt, er mange; især forekommer den paa de steder, hvor
storhval og bottlenose er iagttaget. Ogsaa fra kystfarvandet har
drivgarnsforsøg efter sild i tider, før denne ventes, vist en spredt
enkeltvis forekomst af nogle enkelte sild pr. garn. Denne spredte
forekomst over store dele af Nordhavet tyder paa, at silden, naar
den fjerner sig fra kysterne, gaar enkeltvis og foretager særdeles
store vandringer; hele sit liv lever ikke silden derude over de
2000 favne store dyb, thi den lægger sine æg paa bunden i smaa
dybder, ialfald under 100 favne, saavidt vi ved. Den sild, som
fanges midt ude i Nordhavet, er sikkerlig født ved Norges,
Islands eller Nordsjøens kyster.
Maaske spreder silden sig midtsommers for at ernære sig af
de øverste hundrede favnes aate, men om høsten, naar aaten
begynder at dø bort, sænker den sig maaske efter den rige aate,
der svæver i de midtre vandlag, samtidig med, at den nærmer
sig land.
Bottlenosefangerne har undersøgt bottlenosens maver, og en
stor del af de fangede dyr havde sild i maven, og det over den
største del af bottlenosefeltet eller over havet østenom Island og
nordenom Færøerne. Maveindholdet var dels stor blæksprut, den
saakaldte akker, dels sild.
Saakaldt landstærujt sild forekommer i Borgefjorden i Borge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
