Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15*2
NORDLANDS AMT.
herred; der kom ind i 1873 endel sild, hvilken siden har holdt
sig der og formeret sig. Fjorden, der en en knap halv sjømil
lang og lidt mindre end Vs mil bred, er forbundet med havet
ved et langt, smalt indløb, der med stor fjære ligger tørt.
Indenfor fjorden ligger en poll, noget større end fjorden og forbundet
med denne ved en kort, 3 fod dyb strøm. Silden holder sig
mest i fjorden, men er ogsaa faaet paa garn i pollen.
Sildefisket er ligesom skreifisket urgammelt i Norge. Den
ældste lovgivning har nøiagtige bestemmelser for sildefiske, saavel
for garn- som notfisket. De er efter principet de samme som nu
efter tusen aars forløb. Der maa være gaaet laug tid, for disse
bestemmelser formede sig til lovparagrafer, og de gamle love er
et sikkert bevis for sildefiskets ælde i vort land.
Vore ældste sagaer omtaler sildefiske, drevet af navngivne
mænd paa Harald Haarfagres tid, men da disse sagaer, i den
form, de er nedskrevne og komne til os, er meget yngre end det
tidsrum, de omhandler, saa er sagaernes vidnesbyrd ikke saa
sikre som den gamle lovgivnings.
I Landnaamabok fortælles om Thurid Sundafylder, som levede
paa Harald Haarfagres tid, at hun trollede under en hungersnød
alle sunde i Haalogaland fulde af sild.
Thoralv Kveldulvson, som boede paa Torget i Bronno, havde,
som før berort, folk i sildefiske, efter hvad der berettes i Egils saga.
Thorolvs broder, Grim Kveldulvson, ogsaa kaldt Skallagrim,
boede i Fjordene, og han drog om vinteren med mange af sine
folk med et fartøi paa sildefangst. Det har, siden det var om
vinteren, og han boede i Fjordene, vistnok været vaarsildfiske,
lian drev, kanske omkring Kinn.
Til sildefangst synes de allerede dengang at have brugt not,
thi det heder om Grim Kveldulvson, at han ofte var paa
sildefiske cmei) lagnarsküta», det vil sige et fartoi, som bruger logn
eller not.
Derimod forstod man dengang ikke at salte sild. Silden
blev vistnok dengang tørret, ialfald var det i ældre tiel den
brugelige tilvirkning, og den solgtes i kurve, meiser, og kaldtes
meisasild.
Under Harald Graafeld (961—976) herskede hungersnød ogsaa
i Helgeland. Snorre beretter saaledes, at da Gunhildssøimerne
raadede for Norge, blev det stort uaar, og det blev værre og
værre, jo længere de styrede landet. Saavidt kom det, at
lands-folket næsten overalt savnene korn og fisk. Øivind Skaldespilder,
som dengang boede paa sin gaard paa Helgeland, maatte hugge
istykker en kostbar spænde, som han havde faaet i skaldeløn af
islændingerne, for at kjøbe sig slagtekvæg. Om vaaren kom
imidlertid et stim af sild til nogle udvær, og Øivind tog med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
