Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
129
Omkring St. Hans begynder den egentlige fedsild at vise sig;
især i hundedagene (24de juli—23de august) pleiede havsilden
at strømme fra havet ind i fjordene. Den er da fed og fuld af
ister, fedt, som dækker alle indvolde, et bevis for, at den maa
have havt rigelig næring, hvor den har opholdt sig tidligere.
Hovedfisket falder i almindelighed senere nord end længere syd,
modsat storsildfisket. Siden magres silden efterhaanden, eftersom
rogn og melke udvikler sig.
Maaske strækker gydningstiden sig over et længere tidsrum.
Tildels afhænger vel tiden ogsaa af temperaturforholdene.
Det siges, at silden i begyndelsen er mindre «var», saa man
kan gjøre kast paa dybt vande og saa langt fra land, som
land-tauget rækker, uden at tage andre forsigtighedsregler under
landdragningen end at ro med en baad langs taugene.
Silden kan gaa ind i næsten alle fjorde i Nordland, men
nogle af dem har særlig ord paa sig, fordi de er gode
sildefjorde.
Her maa først og fremst nævnes Eidsfjorden, der vender en
bred munding lige ud mod havet paa Langøen i Vesteraalen.
Det er vel den fjord, hvortil silden gaar ind i størst mængde, naar
den først gaar ind.
Sigerfjord i Vesteraalen og Østnesfjord i Lofoten er sildefjorde,
ligesaa Oksfjord og Kanstadfjord paa Hinnoen. I Østnesfjorden
fiskedes 1890 120000 hl. sild.
Ofotfjord var efter Schnitler tidligere, eller omkring 1713,
aarvis paa sild, og jægter reiste did, sikre paa at faa
ladning af sild. Siden den tid var silden borte, indtil for et par
aar siden, det vil sige omkring 1740, da den begyndte at gaa
til igjen.
Ogsaa i vor tid har silden i mængde gaaet ind i
Ofotfjord helt ind til Herj angen.
Tysfjord er ogsaa en god sildefjord.
Silden gaar ind i Sagfjord, i Leinesfjord og endelig Folla,
hvor den undertiden gaar helt ind Mørsvikfjorden og til Sørfolden.
I Kjerringø herred fiskes ofte sild, og Misfenfjord er
silde-fjord.
Næst Eidsfjord er vistnok Saltenfjorden den bedste sildefjord ;
i Skjerstadfjorden indenfor Saltstrømmen fiskes derimod ikke sild
i mængder.
Fjordene i Beieren og Gildeskaal er sildefjorde, ligesaa
Glaamfjorden, men Holandsfjorden ansees ikke for sildefjord; i
Sjonen ligesom paa TJønna har været rige sildefiskerier.
I Banen f jord og i Vefsenfjord er der ikke ofte sild, men
Velfjorden, Bindalsfjord og Ursfjord ansees for gode sildefjorde.
Disse oplysninger om, hvilke fjorde der ansees for sildefjorde,
9 — Nordlands amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
