Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15*2
NORDLANDS AMT.
viser, at silden kan gaa ind paa de forskjelligste steder.
Fed-sildfisket er ikke som skreifisket aarvist, thi fedsilden gyder ikke,
men streifer om.
Sildefiske med not. De storste mængder sild øses op af havet
fra noter. Noten nævnes, som berørt, i skaldevers, som sikkert
er af høi ælde, saa at det er et meget gammelt redskab. Men
da fiskernes fordomme og misundelse ofte opnaar at faa gode
fangstredskaber forbudt ved lov, saa er redskabet gaaet i
glemmebogen. Noten blev i Bohuslen forbudt i 1583 og igjen tilladt i
1760. I Trondhjem blev det forbudt i 1772, og dette forbud
blev udvidet til hele Nordland og Finmarken i 1816, og det
stod ved magt helt til 1845. Før den tid var følgelig udbyttet
af sildefiskerierne i Nordland forholdsvis ringe.
Da vaarsilden i 1808 efter 24 aars forsvinden atter viste
sig ved vore kyster, fangedes den før 1820 udelukkende med
garn.
Noten har imidlertid, som omtalt, været kjendt saa langt
tilbage, som vor historie rækker, men forbudet har bevirket, at
den blev glemt. Da forbudet stod ved magt i Nordland helt til
1845, saa blev det folk fra Haugesund og fra Strilelandet, der
eiede redskaberne, og som forst, brugte dem paany i Nordland.
Det nordlandske notbrug har nu fortrængt fiskerne, som kom
fra Søndre Bergenhus og Stavanger amter, og som har været
nordlændingens lærere paa dette omraade.
Først var det haugesundsfolk, som før 1860 drev notfiske
paa Nordland.
1 slutningen af 60-aarene begyndte fremmede fiskere fra
Stavanger amt og Søndre Bergenhus amt at drive notfiske paa
Nordland for egen regning.
Storsildfisket i 1870-aarene øgede interessen for
notbrugs-drift i Nordland og gav anledning til opøvelse af dygtige baser
og notfolk. Bedriften blev fortsat som sommerfiske med
vekslende held, men for mange noteieres vedkommende med tab, da
fedsildfisket hyppig udeblev og voldte mislykkede udrustninger.
Det nordlandske notbrug anvender smaa slæbebaade, som
mod andel i fangsten leies af 4—6 notlag og under hele fisket
slæber disse. Dampskibet bringer notlagene did, hvor telegrafen
melder om sild.
Paa nordlandsfisket sommer og høst anvendes altid større
nøter end paa vinterfisket. Nordlændingen lænker nu og da flere
noter sammen for at kunne gjøre større stæng. En slig
notmasse hives iland af et dampskib paa hvert landtaug, og noten
hives ind med dampwinehen. Det kan ofte gaa galt.
Til et notlag hører et logifartøi, som er et dæksfartøi paa
ca. 20—50 tons, 3 store notbaade, 70—90, 60—80, 50—70
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
