Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
133
Der var rigelig sild, og alle notlagene laa og ventede paa, at det
skulde blive lovlig tid. Lidt for denne tid raaber en bas «kast»,
og i god tro raaber ogsaa de andre baser kast, og ud gik alle
noterne, undtagen hos ham, som havde kommanderet «kast».
Thi han havde instrueret sine folk slig, at de ikke skulde følge
hans ordre. Et par minutter senere var tiden inde, og da kom
det afgjørende «kast», og hau beholdt da stænget, som var gjort
i lovlig tid.
Ved en anden leilighed kastede en af notbaserne sig i
vandet, netop i det øieblik, da den lovlige tid var inde, og de
konkurrerende baade ilede til for at redde ham, medens hans egen
baad øieblikkelig begyndte at kaste. Han havde nemlig aftalt
med sine folk, at de skulde kaste, naar han faldt i våndet, og
de andre baade, som ikke kjendte denne eiendommelige maade
til at give en ordre, blev opholdt ved at soge at redde ham, saa
kastet blev hans.
Under inddragningen mod land søger man at hindre, at
silden gaar ud gjennem de midlertidige sideaabninger ved
«skimler», hvidmalede bord, som skal forestille fisk (sei), og som
sky-.des (skimles) ind imod den.
Naar stænget er draget til lands, ombyttes ofte stængenoten
med laasenoten. Laasenoten kan sættes indenfor stæugenoten,
men er der meget sild i kastnoten, sættes laasenoten udenfor,
hvis den har tilstrækkelig længde og dybde. Derpaa støttes noten
paa yttersiden med «penter», et slags barduner, og kagger
anbringes paa korketauget for at holde den bedre oppe. Undertiden
søger silden at undvige ved at sprænge gjennem liotvæggen eller
at redde sig over den, især hvis der er kommet sei eller torsk
ind med stimen. Er bunden ujevn, kan det hænde, at silden
finder aabningerne og fjerner sig i stilhed.
Noten tømmes ved hjælp af orekastnoten, som kastes indeni
stornoten og trækkes op mod land, og saa øses silden op i
baadene med store hove. Ogsaa under denne kastning maa skimlerne
gjøre tjeneste. Gaar silden i aate, lader man den blive staaende
i noten for at «skyde aaten», inden den optages. Af denne aate
er sortaaten eller krudtaaten den skadeligste. Den meddeler al
fisk, som har fraadset i den, en ubehagelig smag. Mindre
skadelig er rødaat, som skal gjøre silden rød ved benene.
Er silden liden, kan det hænde, at den kastes bort eller
anvendes til gjødsel eller kreaturføde.
Silden kan undertiden krepere i mængde i noten, naar den
staar for tæt, saa den kvæles, eller naar den staar over leret
bund, og leret vand kommer ind i gjellerne og volder kvælning.
Professor Rathke omtaler i beskrivelsen af sin reise i Norge
1800—1803, at man i Aafjorden satte stormaskede sildegarn indeni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
