Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15*2
NORDLANDS AMT.
luft. Gjennem gjellerue (toknen) optager fiskene surstof af
vandet og overfører det i blodet, hvorfra kulsyre istedet fjernes
gjennem gjellerue.
Silden søges ogsaa med vandkikkert. Er der sild tilstede,
søges silden med lod. Basen og underbasen roes i hver sin
let-baad, medens de stadig holder et fint snøre eller messingtraad,
hvortil er fæstet et lod, ytterst ude paa pegefingeren. Snøret
holdes i sjøen nogenlunde lodret, og silden i stim støder an mod
snøret eller loddet, og det mærker basen med pegefingeren og
kan deraf bedømme, hvor tæt silden gaar.
Ofte mærkes tilfældig, at der kommer sild ind paa en fjord,
og folk forlader alt andet arbeide, høonn og kornskurd, og det bærer
afsted til notbasens gaard. I hast tages noten ned af loftet og
trækkes ud i fartøiet, storbaaden sættes ud, kvinderne lægger
den nødvendige niste ned i kostkisten, og det uundværligste tøi
pakkes ind. Alt maa gaa i en fart, det gjælder at være paa
stedet i rette tid ved sildefisket. Slæbedamperen stryger af sted
med notbruget til den fjord eller det sund, hvor sildestimen
ventes at sige ind. Dampbaaden slæber undertiden notbruget snese
eller hundrede mil borte fra hjembygden, fra det nordligste
Nordland til Stad. Men silden staar ikke færdig til at lade sig
stænge. Undertiden har det kun været en liden straale af
sildestimen, undertiden holder silden sig dybt, og de talrige
baad-mandskaber ligger der i uvirksomhed i dage, i uger.
Har man omsider mærket silden, saa gjælder det, om den
vil søge land og hvor. Forsigtig iagttager basen i sin færing
med vandkikkert og lod stimens gang, medens notbaaden kommer
et stykke bagefter og vogter paa hans signaler. Naar det rette
øieblik er inde, raaber han: «Kasti» eller der gives et paa
forhaand aftalt tegn. Det ene øre gaar i vandet, og taug føres iland,
hvorpaa noten udgives, eftersom baaden ror frem, indtil den er
helt ude, og stimen omsluttet. Naar tauget er bragt iland,
begynder landdragningen af ørerne, forat stængslet kan blive
fuldstændigt. Stængescenen lægger, især naar det blæser noget, stærkt
beslag paa basens stemmemidler.
Det er et forskrækkeligt skraal af folk, fugl og hval paa en
sildefjord, saa basen trænger en kraftig rost for at kunne høres.
«En Stentor kunde selv ei give stone skrig,
Ja Mars ei skraalte nier i den trojanske krigs,
er der sagt.
Gaar silden til land, og der er mange notlag, gjælder det
for notbasen at narre de andre lag eller slutte samlag med dem.
Der er i denne henseende flere beretninger, som viser basernes
opfindsomhed. Tidligere var den sild, som stængtes før et vist
klokkeslet paa sondag, ulovlig stængt og kom ikke laget tilgode.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
