Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERGVÆRKSDRIFT OG STENBRYDNING.
1 5 L
Bergværksdrift og stenbrydning.
I ældre tid var der liden eller ingen bergværksdrift i
Nordlands amt, men i de sidste aartier er der sat nogle meget
betydelige bergværksforetagender igang og mange mindre, ligesom
der har foregaaet en livlig skjærpning.
Oplysning om de enkelte værker, gruber og skjærp vil
findes under de enkelte herreder. Her skal meddeles lidt om
berg-værksdriftens historie i Nordland og en almindelig oversigt.
I middelalderen udvandt man jern af myrmalm, og den
kunst er gammel, eftersom den var kjendt i Norge allerede i
den ældre jernalder. Nogen beretning om udvinding af jern af
myrmalm i meget gammel tid i Nordland foreligger ikke.
Schnitler omtaler i 1743, at det er ham sagt, «at i
Helgelands Fogderie i Vefsens Sogn er en Slags Myr-Jord, hvoraf
Jern brændes; item i Saltens Fogderie i Saltdalens Sogn lige
Myr-Jord».
Kværnsten er brudt ved Setsaa i Saltdalen for Aslak Bolts
tid; thi i hans jordebog fra omkring 1440 findes nævnt, at
erke-stolen eier en del «af Kverbergi viö Setzaa». Der kjendes endnu et
gammelt kværnstensbrud i Setsaamarkeu.
Det ældste forsog paa bergværksdrift i Nordland er anlægget
af et lidet kobberværk i Ballangen i Ofoten med privilegier af
29de august 1636, i traditionen benævnt Bals kobberværk.
Kongelige privilegier for dette værk meddeltes lagmand
-Jorgen Henrichsen (Staur) og lians svigerson Mandrup Pedersen
(Schonneboll) under 29de august 1636. Endnu i Kristian Y.s
tid var dette i drift. Det heder hos Kraft, at værket var
anlagt ved et stort vand i statens ålmenning paa Ballangfjordseidet,
hvilket vand endnu kaldes Brugsvatn. Paa hin side af dette
1 mil lange vand laa værkets gruber. Man finder tomten efter
de gamle værksbygninger med slagghauge efter smeltningen halvt
skjult under gronsværet, og videre finder man kavlbroer, nedsunkne
i myrerne. Ruiner af en liden smeltehytte sees ved en fos ved
udlobet af Bors vatn.
Der er to gaarde, Brugsaasen og Brugsjorden, hvilke navne
Rygh forklarer af brug i bet3’dningen jordbrug eller maaske
snarere af tommerdrift; men navnene kommer vistnok af brug,
i betydningen værk, her bergværk.
Biskop Krog skriver i brev til kollegiet i Kjøbenhavn, dateret
Backe 22de juni 1715 om Ofoten kobberværk:
«Her (i Ofoten) er et beromt Kobberværk, hvor der efter
Forfarenhed og Brug for nogle 40 Aar siden findes den bedste
Erts i Abondance, de deiligste Gjænger, man vil ønske, Vande
10 — Nordlauds amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
