Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15*2
NORDLANDS AMT.
meel storre Commoditet end nogen andetsteds, Skov udi
Overflødighed, Gruben ikkun 2 Mile og Hytten 10 Fjerdings Vej fra
Søen, saa at en stor Herre, som siger Anno 1693 incognito med
sit Følge at have været der ved Stedet, forundrede sig, slig et
Kobberværk udi Drift at finde, som Naturen alle Reqvisita med
saa stor Commoditet havde forundet. Bruget var Anno 1670 optaget
af Amtmand Knud Giedde og Foged Michal Storm, som
formedelst den gode Appence om Vinding satte altfor meget i
Bygningerne, som staar endnu: og formedelst deres Factor i Bergen
strax døde, maatte de, blot alene for Mangel paa Penge til
Indskud, nedlægge Værkets Brug. Afgangne Bergmester Irgens, som
efter Kongl. Befaling havde befaret Nordland og især dette
Ofotens Kobberværk, har, foruden vidtløftig Underretning om
Værket i sig selv, Anno 1690 udi Laboratorio eller Proberstuen
paa Røros anvist en Erts fra Ofoten, som en af de nobleste af
mange andre, som der forefandtes. Afgangne Assessor Hansen,
som en brav Bergmand, har for 12 Aar siden sendt Bergfolk til
Ofoten og fundet alt vel. Men som Indseth Kobberværk blev af
ham med flere ved samme Tid paany igjen optaget, kan man
lettelig finde Aarsag, hvorfor han ikke saa strax gjorde nogen
Depence om Ofoten.»
Ved Brugsvatn paa Brugsjordens grund er, som berørt, tomter
efter gamle bygninger, og her laa paa en vold brugets huse.
Noget længere oppe, der hvor fossen kommer ned fra Børsvatn,
vises slagg efter den gamle smeltning. Malmen siges at have
været blaakobbermalm. Levningerne efter gamle kavlbroer paa
myrer, hvor der er blødt, findes langt oppe i fjeldet. Der
er gamle kulbunde, som minder fra brændingen af kul til
værket.
I bygden er værket gaaet over i sagnet, og der tales om
Bal, efter hvem hele Ballangen skal have faaet navn. Han
boede paa Balsnes, og han \idskibede malmen fra havn; det
heder, at han var dansk, og at han fra Ballangen reiste sydpaa
landet til Kvikne. Nogle siger, at han blev grebet af bønderne,
som sled ham ihjel mellem fem heste.
Det heder, at der fortes et syndigt hus af de fremmede
brugsfolk. Heste sprængtes, kvinder mishandledes. Paa bruget
fortes et gudløst liv med vilde orgier, med blodige slagsmaal,
svir og drik nat som dag. Bønderne udarmedes. Det gik en
tid, men saa rottede befolkningen sig sammen, fordrev de
fremmede og dræbte Bal paa en grufuld maade. Siden den tid har
ikke Bals gruber været drevne.
Nogen Bal, efter hvem Ballangen havde navn, har aldrig
været til; thi Ballangen har faaet sit navn længe for
kobberværkets tid. Ballangen kaldes i Aslak Bolts jordebog, der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
