Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSFLID OG INDUSTRI.
1 195
I aarene 1868, 69 og 70 brændtes de sidste tjæredale i
Misvær.
I Nordre Salten brændtes tidligere ikke saa lidet tjære i
Skjomens -skoge af indflyttede kvæner; i de sidste aar har det
været slut.
Tilgangen paa fururodder bliver efterhaanden knappere og
veien efter dem alt længere og længere. Kan prisen holdes oppe,
vil der dog hengaa maaske en menneskealder eller to, for den
sidste fururod bringes til milen.
De smaa miler, «tjæredale», rundt om i skogene har vist
sig praktiske. Anlæg af kostbare tjæreovne, som kan
tilgode-gjore ogsaa biprodukterne, lønner sig ikke, da veien efter
raa-stoffet snart vilde blive for lang, og ovnen maatte flyttes, thi
fururodder kan ikke bære udgiften ved en lang transport. Nu
lægges dalen der, hvor rødderne er, og den koster intet. Man
udvinder ogsaa trækul, som er ypperlige til smiekul, men de taaler
ikke lang transport.
Tjære ansaaes tidligere for ildsfarlig, saa forstvæsenet
negtede rydningsmændene at brænde tjære i tjæredale paa sine [-r}7d-ningspladse.-] {+r}7d-
ningspladse.+} Nogen ulykke paa skogen har tjæredale ikke anrettet,
og lægges de ved myr eller bæk, synes faren ikke stor.
Til næverdækningen medgaar meget birk, men skaden er
ringe, thi birk er der endnu god raad paa i disse egne.
For furuskogen er optagning af gamle fururodder af
betydning. Lyngdækket bliver derunder fjernet, mulden kommer op,
saa der bliver aabne flekker, hvor frøet kan fæste sig. Efter et
froaar spirer frøet tæt i de huller, som er opstaaet efter de gamle
stubber, saa denne rodbrydning er et nyttigt arbeide i skogen.
Brænding af tare er for enkelte egne i Nordland af vigtighed.
Efter at tarebrænding kom igang paa Bost, har oen i løbet
af et aar havt en indkomst af ca. 14000 kr. for tareaske.
Udviklingen paa Røst har skudt vækst i andre retninger, og summer
indkomne for tareaske har bidraget til vækst og udvikling.
Tarebrændingen har ogsaa taget stort opsving paa Andøen.
Der drives den fabrikmæssig, og der er tildels lagt skinnegange i
fjæren for transport af taren til tørrepladsene.
Derimod er der hidindtil kun brændt liden eller ingen tare
paa Helgeland. Denne bedrift kunde i Nordland tage opsving, og
store dele af Helgeland har udmærket taregrund, uden at denne
herlighed udnyttes.
Tarebrænding kræver liden anlægskapital, men giver en til
fredsstillende afkastning for kystboeren, naar det forskjellige
raa-materiale, de forskjellige sorter bladtare, Andes rigelig og er
nogenlunde tilgjængelig for indsamling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
