Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
NORDLANDS AM f.
Tarebrænding har været drevet her i laudet til forskjellige
tider. Tidligere dreves brændingen neppe andre steder paa kysten
end paa Nordmøre og Søndmøre; der udvandtes tareaske, som
iidførtes til Holland, hvor den anvendtes til soda. I slutningen
af det 17de og i begyndelsen af det 18de aarhundrede dreves
tarebrænding her i landet til udvinding af soda.
I begyndelsen af 70-aarene byggedes i Kristiansund den første
jodfabrik her i landet, og den længst forglemte tarebrænding i
Nordmøres og Søndmøres skjærgaard begyndte, men nu for at
bruge tareasken til fremstilling af jod. Siden er anlagt flere
jod-fabriker her i landet, som har sögt at øge produktionen af
tareaske. Ogsaa opkjøbere af tareaske for udenlandske, især skotske
jodfabriker, søger at øge tilvirkningen af aske. Kyndige mænd i
tarebrænding har bereist kystdistrikterne og undervist.
Paa mange steder har disse bestræbelser frugtet, andre steder
har det manglet paa foretagsomhed. Hele forretningen er ligetil.
Den friske tare samles i smaa baadlaster ved fjære sjø, trækkes
paa land og tørres i solen paa fjeldgrund. Naar taren er tør,
brændes den til aske. Nogle stene ved stranden lægges sammen
til en grue, og der tændes op med nogle træfliser, og taren lægges
ovenpaa. Ilden maa ikke slaa ud i flamme. Derfor dækkes ilden
med mere tare, og naar varmen bliver stærk, lægges paa fugtig
tare og senere endog vaad tare. Omtrent 500 kg. tare lader man
brænde ud i dyngen og tænder saa en ny grue. Asken kares
udover for at afkjøles og bringes saa under tag. Der maa ikke
komme vand paa den. Tareaske kan sælges næsten ved ethvert
landhandleri i sjødistrikterne. Tareaskens jodindhold kan naa
op til lVs pct., og det heder, at der er mest jodindhold i asken
længst nord. Sent paa aaret og længst syd faar man knapt
1 pct. jod af asken.
Industrielle anlæg. I ældre tid var der faa industrielle
anlæg i Nordlands amt. I 1833 var der i Nordre og Søndre
Helgeland 35 brændevinskjedler af 3 839 potters indhold, deraf
var 19 kjedler i Ranen og 4 i Alstahaug. De største brænderier
var paa Tjøtta, Dønna og Sømnes.
Saa var der endel mindre sagbrug i Banen. Baade og jægter
byggedes, men egentlige fabrikanlæg var der ikke.
Fabriker eller industrianlæg i Nordland var i 1880:
Teglværker.....1 med 4 arbeidere,
Skibsværfter .... 2 — 17 —
Fiskeguanofabriker . . 5 — 199 —
Trandamperier .... 5 — 33 —
Tranbrænderier ... 2 — 11 —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
