Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
NORDLANDS AM f.
sædvane; udi hver mark som bønderne bruge imellem sig selv,
er 6 danske mark ij daler, og disse mark kalder de her norren
mark. Dersom en mand vil give sin datter til hiemgave iiij
norren mark, da giver han hende disse, eller andre saadanne
penninge: forst en ko for en norren mark.»
I «Norske So» sammenlignes de fattige fiskere, «som bor
langs med Havet i Nordland og Finmarken paa de haarde golde
og ufrugtbare Klipper, pg som hverken har Fæ eller Jordbrug,
men nærer sig af sit sure Arbeide», med «smaa tamme
Kyllinger», som «skriger meget og lægger smaa eller ingen Æg; de
vil gjerne gjøre sit bedste, men kan ikke.» «Nat og Dag,» heder
det, «Vinter og Sommer, i stærk Storm og streng Kulde maa de
ligge paa Søen og fiske, og har intet uden, hvad Gud deraf
forunder dem. De er et haardt Folk til at lide Nød og hungre.
Og om Gud giver sin Velsignelse, saa at de fanger noget, saa ved
ikke Nordfarerne, Fogderne og deres Folk, hvilke Praktiker (Kneb),
de hurtig nok kan finde paa; for at bedrage dem, overlade de
fattige Folk paa Borg 1 tønde Mel for 6 Vaager fisk, og 1 Tønde
01 for lige saa meget. Undertiden forfalsker de endog sin Vare,
og faar 5—ti Rigsdaler for en Tønde 01, saa at mangen fattig
Fisker med sine smaa Børn i mange Uger ikke har Brød i sit
Hus og maa derfor, da Brødet er ham for dyrt, bruge tør Fisk
istedenfor Brød og Tran istedenfor Smør. Dette kan lære dem
den Jammersang: Gud bedre os fattige Nordfarmænd! Vidste
det vor naadige Herre og Konning i Danmark, hvor det saa underlig
her i Landet tilgaar, han skulde vel dertil et Indseende have.»
«Bogfører» (boghandler) Jens LaiCritssøn Wolff beretter i sin
«Norges Beskrivelse» 1651:
«Og naar Nordfarerne til Bergen med deres Varer
ankommer, da indstiller de sig for deres Kjøbmænd, som de pleier at
handle med, somme hos Borgerne og en Part hos de Kontorske
paa Bryggen, hos hvilke de bliver vel antagne; i Synderlighed
trakterer de Kjøbmænd og Husbonder paa Bryggen dennem meget vel
med Mad og 01 al den Stund, de er der om Søndagene, og efter
Maaltid forlyster de dennem den ganske Eftermiddag med
Diskant og Spillemænd. Den enfoldige og simple Nordfarer bliver
drukken, sidder med Forundring og hører derpaa, ligesom at
han var kommen i en anden Verden; men naar Garpedrengene
kommer udi Nordfarens Jagter, og skal annamme paa deres
Husbonders Vegne, hvis Fisk og andre Varer de hannem afkjøbt
haver, da mager de det saa med Vægten, at naar de veier den
tørre Fisk, Rav og Rekling, den enfoldige og simple Nordfarer
betaler Traktementet, som han tilforn bekommet haver . . . Og
naar Garpen eller Husbonden har annammet Varerne til sig, da
gjør han Regnskab med den enfoldige Nordfarer, som hverken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
