Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
213
kan læse, skrive eller regne, og saa bekommer han ndi Betaling
nogle Speeiedaler eller andre Varer, som han haver fornøden
. . . . Og dersom Nordfaren paa Reisen formedelst Storm og
Uveir drukner og bliver borte, da er Kjøbmanden sin Betaling
kvit; thi han maa ikke soge sin Gjæld udi Nordlandene hos
Arvingerne, hvorudover han tit lider Skade; der findes og de
Nordfarer, som ikke Aaret efter kommer til Bergen, fordi de
ikke vil betale deres Gjæld, men sender deres Fisk og Varer
frem med deres Grander og Naboer eller troe Venner, hvilke
tager fra Bergen med sig, hvad de vil have hjem igjen,
hvorudover Kjøbmanden ogsaa bliver skuffet og bedraget. Og ligesom
Garpen paa Bryggen bliver af Nordfaren bedragen og skuffet,
saa er der tit funden de Husbonder og Garper ved Kontoret,
som udi saa Maade har fixeret deres Herskaber udi Tyskland,
og det er befundet, at de har indskrevet mange ved urette Navn
i deres Regnskabsbøger for store Summer, som de har bekommet
Gods for og var skyldige, men samme har aldrig udi Bergen
været.»
Efter 1630, da hansaforbundet var opløst, gik det hanseatiske
kontor i Bergen tilbage, nordlandshandelen i Bergen kom over
paa norske hænder, idet gaardene eller stuerne solgtes, men først
fra 1764 kan handelen siges helt at være overtaget af nordmænd.
De nordlændinger, som kom til Bergen, var for gjældbundne,
til at de kunde rive sig løs. Bestemmelsen om en almindelig
afbetaling af gjældeii hjalp ikke, nordlændingerne vedblev at
staa i gjæld til de udenlandske kjøbmænd, og tyskerne taler
oftere i breve fra denne tid om «sine nordfarere».
Holberg mener, at de hanseatiske kjøbmænd, «Contoret»,
behandlede nordlændingerne ilde:
«Contoret haver Tiid efter anden giort meer og meer Indpas
udi Byens Handel og imod Borgernes Privilegier, fornemmeligen
have de bemægtiget sig fast den heele Nordlandske Fiske-Handel,
hvortil de have faget Leylighed af Borgernes Fattigdom efter een
og anden Ulykke, Staden har været geraaden udi, saa at de
have-giort Nordfarerne den Forskud, som Bergens Folk ikke vare i
Stand at giøre. Og efterat bemældte Nordfarere eengang først
vare blevne deres Debitores, maatte de siden af Fornødenhed holde
ved at handle med dem.
Nordfarernes Handel med de Contorske drives saaledes:
Mod Philippi Jacobi Dag komme Nordfarerne til Bergen, og da
skeer af dem Leverantz til de Tydske paa Fisk, Tallig, Smør,
Skind etc. Naar de igien skulde udreedes, maatte de tage til
takke hvad de Contorske funde for got at give dem, saa at do
reysede bort igien med en Hob udi deres Indbildning dyre Vahre,
hvilke dog vare af ingen stor Vigtighed, som for Exempel MiøA
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
