Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
NORDLANDS AM f.
Faktoriet bragte Nordland kun ringe fordel og skabte ikke
nogen konkurrance med de bergenske kjøbmænd.
Kjøbmændene ved kontoret i Bergen svarede vistnok paa
Bat hk es oveufor nævnte anker over misbrug ved handelen, men
klagerne standsede ikke, med fremkom med forøget styrke.
I 1804 kom M. B. Krogh, den förste biskop i det
nyoprettede Nordlands og Finmarkens (senere Tromsø) stift, til
Kjøbenhavn og opnaaede, at der nedsattes en kommission, i hvilken
han og Jens Rathke fik sæde. Kommissionen udarbeidede et
forslag om anlæg af en kjøbstad eller et ladested i Nordland, hvilket
sendtes til den allerede i 1787 nedsatte finanskommission.
Finanskommissionen var nedsat for at drofte spørgsmaalet
om friere handel. Tiden efter krigens udbrud i 1807 var
imidlertid ugunstig for gjennemførelsen af planen om den nordlandske
kjøbstad.
Regjeringen interesserede sig for Nordland og sendte i 1811
professor Rathke paa en tredje reise til Nordland for at gjøre
forslag til Nordlands opkomst. Rathke ansaa et byanlæg for
nødvendigt. Vicestatholderen, prins Fredrik af Hessen, tog
nord-lændingernes parti overfor de bergenske kjøbmænd.
Professor Rathke mente, at man ikke kunde nøies med et
ladested, kun en fuldstændig kjøbstad vikle tilfredsstille behovet.
Som bekvemme steder til anlægget angav han Hundholmen,
Vaagan og Bronno. Finanskommissionen sluttede sig til Rathke,
og i indstilling af 5te mai 1813 foresloges en ordning af
nord-lændingernes gjæld til Bergens kjøbmænd og anlæg af en
kjøbstad ved Bodo. Dette bifaldtes ved kgl. res. af 14de
mai 1813.
Det monopolistiske handelssystem var repræsenteret af de
bergenske kjøbmænd, og de mente det vilde være skadeligt at
aabne Nordland for den frie handel. Paa den anden side stod
repræsentanter for en friere opfatning; efter deres mening ledede
monopolet til store misbrug; disse sidste fandt stotte hos den
daværende enevældige styrelse.
Bergens gamle overtag i den nordlandske handel vilde
bergenserne gjerne bevare for fordelens skyld. Men det vilde dog
vistnok være urigtigt at antage, at de kjæmpede af ren egoisme.
De mente, at kun den gamle ordning var gavnlig for Nordland
ligesom for Bergen.
Ved forordning af 20de oktober 1813 om berigtigelsen af
nordlændingernes gjæld og nordlandshandelens frigivelse blev det
bestemt, at nordlændingernes gjæld til kjøbmændene i Bergen
skulde gjennemgaaes af fogder og sorenskrivere i fællesskab i
Nordlandene, og naar gjælden var ordnet med kreditor, skulde
det baand være lost, som ved forordningen af 7de august 1697
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
