Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
221
var paalagt indvaanerne i Nordlandene, at de ikke maatte sende
sine varer andetsteds hen end til Bergen og Trondhjem, og som
for Bergens vedkommende senere var skjærpet derhen, at de ikke
maatte handle med andre kjøbmænd end dem, til hvilke de var
gjældbnndne.
Denne forordning blev imidlertid til fordel for kjobmændene
suspenderet den 16de april 1814 af prinsregent Christian Fredrik.
Paa det forste ordentlige storthing mødte biskop Krogh som
repræsentant og kom med en række forslag til Nordlands
opkomst. Et af disse forslag angik Bodø, og desuden fremsattes
der to kgl. propositioner, en om kjobstaden Bodos privilegier og
en om bevilgning til fremme af det nye anlæg.
Resultatet blev loven af 20de mai 1816 om kjobstaden Bodøs
anlæg. Forhandlingerne angik den nye kjobstads forhold til
Bergens gamle nordlandshandel, og hensigtsmæssigheden af at
tilstede udenlandske kjøbmænd at nedsætte sig.
Bergensrepræsentanterne Frederik Meyer og Wollert Konow
mente, at anlægget af Bodo vilde blive Bergens sikre ruin, og
de nærede frygt for at lade fremmede komme did. Nord
land vilde ufeilbarlig blive en koloni af en eller anden af de
mægtige handelsnationer, hvorom man allerede havde slemme
forvarsler. Bodø vikle, efter Wollert Konows mening, alene blive
en bopæl for fremmede faktorer; den nye kjøbstad vikle have
samme skjæbne ivente som Bergen, da det i middelalderen blev
et sæde for tyske handelsfaktorer. Det nye anlæg vilde gjøre
Bergen til intet og forvandle Nordland til en fremmed koloni.
Anlægget af en kjøbstad i Nordland havde ikke den
indflydelse paa Nordlands handel, som Rathke, Leopold von Buch
og biskop Krogh havde haabet, og ei heller den skadelige
indflydelse paa Bergens handel, som kjobmændene frygtet. Byen
vilde ikke trives. Hertil bidrog i høi grad den omstændighed,
at de første fremmede engelske kjøbmænd, som kom til Bodo,
drev frække smuglerier, med indbrud paa toldboden, bestikkelser,
forfalskninger, og at disse smuglere og falsknere fandt støtte hos
det engelske diplomati, saaledes som omtalt i afsnittet om historie,
hvor den berygtede Bodøsag omtales.
For Nordland i almindelighed blev denne Bodøsag en stor
ulykke. De forhaabninger, der var knyttede til det nye
kjøb-stadsanlæg, og de herligheder, man ventede af det lange arbeide,
var knuste. Etablissementet paa Nyholmen ved Bodø laa ode, og der
kom intet nyt liv paa Hundholmen. Den fremmede kapital kom
ikke mere til Nordland, og istedetfor at være den levedygtige
stapel-stad for den britisk-russiske handel, blev Bodø i mange, mange
aar et tarveligt strandsted, ude af stand til at samle til sig den
nordlandske fiskehandel og til at optage en konkurrance med Bergen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
