Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
NORDLANDS AM f.
Handelen med Bergen blev fremdeles gjerne anseet som et
slags monopolhandel, til hinder for den gavnlige konkurrance
imellem kjøberne, og længe var den en monopolhandel. Skjønt
der i længere tid hvilede nogen indskrænkning paa
nordlands-handelen, vedblev den dog uforandret at gaa over Bergen, og
grundene hertil var mange.
Nordlændingen maatte have et marked for sine varer, hvor han
var sikker paa afsætning, og da de nordlandske varer havde stor
værdi, maatte det være en forholdsvis rig stad med konkurrance
mellem kjøbere, ellers vilde mængden af varer trykke priserne
og volde tab. Bergen havde i aarhundreder været en mægtig
handelsstad, kjendt paa de udenlandske markeder. Der var
handelshuse nok til at modtage nordlændingens varer og til at holde
disse i en nogenlunde jevn pris. Saalænge handelen gaar godt,
og varerne har god afsætning, skal der færre penge og
kundskaber til at handle; i daarlige tider er det især for sælgeren
vigtigt at handle med folk, der har evne til at holde ud, i haab
om bedre tider, og til at fortsætte handelen. Den handlende kan
holde sig tilbage, men sælgeren maa have afsætning, og paa en
saadan tid trænges en formuende handlende, der kan give sine
kunder en haandsrækning.
Erfaringen viste, at i vanskelige tider vedblev Bergen at
modtage varer til en taalelig pris, medens de andre byer, der
handlede paa Nordlandene, enten negtede at modtage eller kjøbte
til en lavere pris end Bergen.
Bergen var i udlandet kjendt som det vigtigste
udskibningssted for fisk, og dets kredit som saadant var grundfæstet. Denne
kredit gjorde afsætningen sikrere.
Nordlændingerne maatte derhos soge et sted, hvor de kunde
blive forsynet med, hvad de trængte, og da især korn.
Kornvarer kom i mængde til Bergen fra Danmark og de øvrige
kornlande, fordi man der var sikker paa afsætning. Kornet i Bergen
var billigere end i de nordlige kjøbstæder; fragten var mindre
til Bergen end til Molde, Kristiansund og Trondhjem. Fragten
fra Bergen til Nordland kostede lidet; thi jægten skulde frit
bringe tilbage befragterens fornødenheder.
Nordlændingen regnede altid de kjøbte varers pris efter
prisen hos hans kjøbmand i Bergen.
Fra gammel tid kjendte derhos de handlende i Bergen nøie
til, hvad nordlændingen vilde have, og hvorledes han vilde have
det. Jægten bragte hjem talrige fornødenheder for det hele aar,
og manglede noget eller var det anderledes, end man var vant
til, saa vakte det utilfredshed.
Nordlændingen trængte en mængde bødkerarbeide; de tønder,
som næste aar skulde fyldes med tran, fik han saaledes i Ber-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
