Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
NORDLANDS AM f.
Værdien stiger efter dette omtrent som 100 til 160 eller 60 pct.
Handelen med klipfisk gav i første halvdel af det 19de
aarhundrede god fortjeneste, og dette varede til efter 1850-aarene.
Nogle faa huse i Nordland deltog i denne forretning dengang og
kom i velstand. Men da storsildfisket i Nordland ophørte, og
da vaarsilden paa Søndmøre og i de bergenske amter ogsaa blev
næsten borte, søgte de ledige jagter og galeaser samt raaseilere
op til Lofoten i stort antal og gav anledning til en stigen i
fiskepriserne, som tidligere var ukjendt. I 30- og 40-aarene kunde
man f. eks. kjobe fisk til 7 a 8 ort pr. storhundrede, det vil sige
omkring 5 ore for en sloiet skrei, og siden sælge klipfisken i
sydbyerne for 4 kr. pr. vog efter 6^2 vogs vægt pr. storhundrede,
det vil sige udbringe et stort hundrede klipfisk, som kostede ca.
6 kr., til 26 kr.; der blev stadig fortjent nogle daler paa et
hundrede klipfisk, selv om kyndigheden i tilvirkningen stod lavt, saa
der blev meget udskudsfisk, der gik til halv pris.
Af betydning for udbyttet for fiskeren ved de store
torskefiskerier og for handelen med klipfisk har forbedring af
pesetas-kursen i Spanien været.
Forbrugerne af klipfisk i Spanien betaler fisken i Spanien
med landets egen mynt, pesetas i papir; nordmændene regner
efter værdien i guld. Kursen eller bytteværdien af pesetas mod
de engelske pund og mod den franske myntenhed francs
bestemmer, hvor meget eller hvor lidet den spanske forbruger skal
faa for sine penge af udenlandske varer. Det kan saaledes komme
an paa kursen, om den spanske forbruger af klipfisk for en peseta
skal faa et helt kg. klipfisk eller blot et halvt. Det kan da
afhænge af kursen, om den norske klipfiskafskiber skal kunne sælge
til en nettopris af 10 kr. vægten, eller om han maa se sig nødt
til at modtage et bud, som svarer til en lavere pris, f. eks. 5 kr.
Naar en peseta i løbet af nogle aar stiger i værdi fra at
være værd nogle og treti øre i norske penge til 66—68 ores værdi,
saa er det blevet muligt at foroge klipfiskprisen i Norge frit
tilsjøs for det spanske marked fra 5 kr. vægten til 10 kr. vægten,
uden at den spanske forbruger mærker, at fisken for ham er
bleven dyrere, end den var for. Det er de hjemmegjorte spanske
penge, som er stegne i værdi for udlændingen, ikke saa meget
antal pesetas pr. 100 kg. klipfisk i den indre handel i Spanien.
Pesetaskursens stærke stigning har visselig været en betingelse
for, at de senere aars overordentlig hoie klipfiskpriser ved indkjøb
for det spanske marked skulde kunne hævdes. Sammen med
de forbedrede kurser har begrændset produktion af varen i
Norge ogsaa havt indflydelse. Lavest var disse spanske kurser
\mder Kubakrigen i 1898 efter slaget ved Sant Jago, da der
noteredes 210 pesetas for 100 francs i guld. Dengang kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
