Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
247
Indtil for en menneskealder siden var det almindelig, at
nordlændingerne selv reiste med sine jægter til Bergen for at
sælge fiskevarerne.
Den i aarhundreder bestaaende handelsforbindelse mellem de
nordligste landsdele og Bergen er eller var eiendommelig ved sin
ælde, og dernæst fordi Nordland ligger hundreder af mile borte,
men dog betragtede Bergen som sit rette handelsmarked.
Fra de ældste tider horte, som ovenfor omtalt,
nordlandshandelen til de bergenske handelsborgeres rettigheder, og da de
driftige og hensynsløse hanseater tilrev sig den bergenske handel,
kom de i besiddelse af disse rettigheder; de paasaa disses
overholdelse, ikke mindst for Nordlands vedkommende. Da
hanseaternes rolle omsider var udspillet, og efter at privilegiernes tid
forlængst var forbi, bevarede den bergenske handelsstand det
gamle herredømme. Der indsendtes klager fra
bergenskjob-mændene, hver gang der i det 18de aarhundrede var tale om
byanlæg i Nordland. Ved vanens magt var det kommet dertil,
at nordlændingen syntes det maatte være saaledes og ikke
anderledes; de vidste saa godt som ikke af nogen anden by end Bergen;
der var jo alt at faa, endog paa kredit, af hvad de behovede
saavel til husets behov som til sine fiskeredskaber. Med det
samme handelshus eller «stue» i Bergen havde deres forfædre
gjennem rækker af aar handlet; herfra havde de aar efter aar
hentet sin forsyning af kornvarer, taugværk, traad og alt andet,
som behøvedes; det faldt som af sig selv, at der ikke blev gjort
nogen forandring i det tilvante.
Von Buch ytrer i 1807:
«Disse beromte bergensfarter ansaa man efter aarhundreders
forløb over hele landet og endnu meget mere i Bergen selv som
en slags naturlov. At Bergens vaag i juni maaned maatte være
fuld af nordlandsjægter, der laa tæt sammenstuvet som i en dam,
og ligesaa om høsten, var ligesaa sikkert, som at sommeren vilde
følge paa vinteren og vinteren paa sommeren. Kjøberen, ikke
sælgeren, fastsætter her prisen, og mangefold tjener disse
fremdeles paa de produkter, korn og luksusvarer, som nordlændingerne
forer med fra b37en til sit hjemsted. I aaret 1807 drog der
samtidig alene fra Nordland, Tromsø og Senjen 126 jægter til Bergen,
og det to gange om aaret. Og hvilken vei!»
Det var først, da dampskibsfarten blev almindelig, at der
skede en forandring.
Der er nu storre konkurrance i handelen med fisk, tran og
rogn, og flere byer deltager med Bergen i nordlandshandelen.
Derhos sælges nu for det meste skreien fersk paa fiskeværene til
opkjobere fra forskjellige strog af landet; de tager den ind i
sine fartøier og salter fisken for senere at vaske og tørre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
