- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
248

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

248

NORDLANDS AM f.

den. Der er heller ikke mangel paa opkjøbere af rogn
og tran.

Den traditionelle bergensstevne eller nordfarstevne er nu en
saga, men for en menneskealder siden havde nordlandshandelen
sin gamle karakter, omtrent som paa hanseaternes tid.

Disse stevner med jægtebruget har spillet en saa stor rolle
i Nordlands handel og skibsfart, at de særskilt maa omtales.

Nordlændingens fartøier var jægter, tendringer og baade.
Nogle handlende havde i senere tider slupper og smaa skonnerter,
som brugtes til klipfisktilvirkning eller til at fore kornvarer samt
tran, rogn og trælast fra Namdalen.

Baadene er før omtalte. Tendringer er smaa jægter, bygget
som de store; de brugtes til korte reiser mellem havne og
handels-steder samt til at bringe ved fra fjordene til kysten.

Jægterne var af forskjellig størrelse, fra 9 000 til 4 000 vog,
det vil sige fra 162 til 72 tons, og særlig skikkede til at føre
en vare som tørfisk, der tager stor plads og ikke er tung. Et
fartøi paa 400 tons vil ikke rumme saa meget fisk indendæks som
en saadan jægt. Jægterne var bygget af furu, klinkbyggede med
jernnagler; imellem plankerne lagdes drev, haar og tjære til
tætning. Jægterne var forholdsvis brede, men låve, med
afskaaren agterende eller platgat, ogsaa kaldt «speil». De var
aabne, men havde en bak over lugaren og en liden skandse
over kahytten.

Forrest i fartøiet var «lugaren», hvor mandskabet,
«seglings-karran», havde sine køier og sit spisekvarter. Agterst var vængen»
eller kahytten; den var for skipper og styrmand samt for
standspersoner, der fulgte med som passagerer. Over lugar og «væng»
var fast dæk. Hele det øvrige rum var uden dæk og bestemt
for lasten, der dækkedes af løse sammentømrede flager af bord,
de saakaldte «flakan».

Der var intet baugspryd, men forstavnen var høi, 4 til 5 m.
over rælingen, og paa den fastgjordes blokker og taljer til
bogliner og stag, saa det store seil kunde staa i bidevind.

Jægten havde en temmelig klodset bygning med stor bug.
Tørfisken fordrede stort rum, og lasten kunde stables et stykke op
paa masten, hvor den som nævnt dækkedes af bord, som et
løst dæk.

Kjølen bestod af to dele, nemlig kjøl og lot. Kjølen gik
til noget foran masten. Her begyndte lotten, som var
halvdelen saa lang som kjølen; den gik op i en but vinkel.
Forstavnen var fæstet i lotten. Forstavnen laa under vandet
forover, men siden var den næsten lodret og faldt noget
indover.

Jægterne byggedes af bord, henved to tommer tykke, hvilke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free