- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
319

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEFOLKNING.

34 1

intelligente folk. Nogen stor social forskjel mellem rige og fattige
boncler er der ikke. Alle bønder betragter hverandre som
ligemænd, og naar nogen har været heldigere end andre og erhvervet
en formue, bliver der ingen synderlig forandring i hans
levemaade eller i hans virksomhed. Han ror selv vinterfisket, indtil
han bliver for gammel, og da indtræder hans sonner i hans sted,
og almindelig tager da kallen kaar og gaar hjemme og driver.

Schnitler ytrer i sin beskrivelse af Nordlands amt i 1 742 om
indvaanernes egenskaber og inklinationer:

«Indvaanerne ere trofaste, hospitale, i deres Omgjængelse
artige og belevne, ingenieuse. De ved Soe Siden og paa Udøerne
ere til Seiglads de dueligste, og dristige, som de nære sig meest
af Fiskerie paa Havet. De op i Landet have appliceret sig til
Jord- og Skoug-Brug, saa at i Beierens og Saltens Fjorde bygges
mange Jægter og Baade; isærdeleshed har man fundet
Saltværingerne i Saltens Fogderie, Bodø Præstegjeld, som boe ved og
indenfor Saltens Fjord (ligesom Snaasinger i Trondhjems Stift)
baade til Soes og Lands at være et hurtigt, arbeidsomt og modigt
Folk, som særdeles excellere i Jægt-Byggerie.»

Nordlands indbj’ggere er noget blandet, idet der i tidernes
lob har fundet sted indvandring af øst- og vestlandske indflyttere.
Denne blanding, som endnu fortsætter, har vistnok bevirket, at
befolkningen ikke som østerdølen, haringen og sogningen har nogen
særlig fast og udpræget fælles raceeiendommelighed; deres
udseende og klædedragt, væsen og skikke er ikke særlig udpræget.

Nordlændingen har meget samkvem med befolkningen fra
det øvrige land. Vinterfisket samler folk fra hele det nordlige
Norge i Lofoten, og sildefiskerierne bevirker en sammenstrømmen
af folk paa mange steder langs hele den nordlige kyst. Paa
nordfarjægterne gjorde for en mængde nordlændinger aarlig 2
besøg i Bergen eller de trondhjemske steder, saa han har ikke
været hjemfødning.

Lettest kjendes nordlændingen paa det stærkt syngende
tonefald, som er egen for dialekten.

En vis trævenhed paa landjorden er almindelig hos
nordlændingen, men i en baad er han djærv og seig. Uden at lade
sig anfægte af stygveir eller hede kan han ro mil efter mil over
fjorde og lange havstykker.

Nordlandsbonden er gjerne hoi og godt bygget, ansigtstrækkene
er regelmæssige, og der er mange vakre mænd blandt dem.
Fruentimmerne er mindre godt udstyrede.

Nordlændingen er rolig og flegmatisk, slagsmaal er meget
sjeldne. Han fordrer ogsaa af andre, at man ikke skal forhaste
sig, men vente taalmodig, og lian retter sig selv efter sin fordring.
Skal han med dampbaaden, kommer han gjerne etpar timer, før

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free