Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33(5
NORDLANDS AMT.
denne med rimelighed rentes. Saa sidder han taalmodig, til
damp-skibspiben hores, da rusler han ned til baaden og sætter fra land.
Nordlændingen vil gjerne have lov om alting, og hvis man
kan tro Petter Dass, er det ikke forstandigt at være altfor imøde*
kommende eller foielig. Dass synger nemlig:
Thi Rnsticus er et forunderligt Djur:
Est du liam beleven, da er han dig sur,
Han napper den, sig monne klappe;
Men napper du hannem, da klapper han dig;
Jeg raader derfore, du lærer hans Svig
Og snor efter Veiret din Kappe.
Skjønt nordlændingen som regel er rolig og besindig, kan
han opfanatiseres og tage sig selv tilrette, naar der ikke er tilsyn.
Paa Lofotfisket i 1896 vakte nogle karusseller fiskernes raseri,
da de mente, at de narrede penge ud af lommerne paa folk.
Man rev karusselierne ned og forbød eierne at sætte dem op
igjen, i modsat fald vilde de odelægge dem. Det samme blev
gjort med dem, der mistænktes for smughandel med brændevin:
man brød boderne op og slog brændevinet ud, og ophidselsen
var stor.
Selvtægt af befolkningen i Tromsø og Mehavn viser, at
administrationen ikke bør være altfor slåp.
Forbrydelser er ikke hyppig i Nordland. Der klages ofte
over, at de tager fisk fra hverandres redskaber, men man kan
vide, at paa et fiskehav, hvor liner staar over liner som en
spindelvæv, og hvor liner og garn kommer i vase, der er det ikke godt
muligt at dele hver fisk efter det redskab, hvori den hænger fast.
Ofte er man nødt til at kappe andres redskaber og tage den fisk,
der hales op i baaden, hvis det hele ikke skal ende med, at
man hverken ved ud eller ind.
Nordlændingen vil helst have det saa, at alle fisker noget
og alle omtrent lige meget, og ingen meget mere end andre.
Dette er en af grundene til, at han gjerne vil have forbud mod
anvendelsen af nye redskaber, der fisker godt, om end en
medvirkende grund er den, at han tror, at godt fiskende redskaber
odelægger bestanden, og det ene redskab staar derhos, naar
fiskehavet er trangt, i veien for det andet.
Synderlig evne til sammenslutning i økonomiske foretagender
synes nordlændingen ikke at have. Hvis anlægget af et meieri
f. eks. er til større fordel for naboerne end for ham selv, bliver
han ugjerne med, saa der kanske bliver to anlæg, der gaar
daarligt, hvor et kunde gaa godt.
Agronomerne klager over, at nordlændingen er for lidet
arbeidsom paa land. Han slider tungt paa sjøen, medens fisket
staar paa, men ogsaa under fisket spildes en masse tid, hvilket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
