Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33(5
NORDLANDS AMT.
Kostholdet under Lofotfisket skildres i 1591 af Schønnebøl
som daarligt:
«Naar de nu kommer hiem om qvellen, da haver de lidet
til mad, men slet intet til drike, uden de kunde drike en drok
vatten, eller en drok blande, det er syre og vand blandet til
sammen. Syre er den vakle, som man giør suur ost af tyk
koe-melk. Denne valle, efter at osten er der af reent optagen, da
lader de den udi tynner, og haver den saa at drikke det hele
aar igjennem. Naar han haver nu ligget nogen stund udi
tynnen, saa bliver hand suur som anden ædike. Saa tager de et
lidet deraf som en pell, og saa fire gange saa meget reent vand,
og blander der iblandt, og det er den beste drik. Men det
skeer ofte at samme tynde, som de haver denne syre udi, fryser
slet sønder for dennem, saa de maa drikke slet vand. Men de,
som kunde formaa mundgaadt eller øll, og haver det med til
fisket, de haver slet ingen gavn deraf, fordi det fryser slet bort.
Bundene springer af tønderne, og øiet fryser ud imellem stavene,
saa at de maa hugge tønderne synder, og smelte saa jsen udi
kiele, om de vil have noget gavn der af.»
Ogsaa nutildags spiser fiskeren lidet eller intet helt fra om
morgenen, da han spiser brød og drikker kaffe, til han kommer
sent hjem om eftermiddagen. Det er ialfald ikke regel, at de
har mad med paa sjøen under fisket.
Naar fiskerne kommer hjem i rorboden fra fisket, drikker de
varm kaffe, som kokken har kogt, medens de stellede i fjæren,
og dertil spiser de et stykke brød. Til aften er fersk fisk stadig
ret. Efter fisken og suppen bmges ofte mølje.
For 50 aar siden var forsyningen under Lofotfisket
forskjellig fra nu. Tilgangen paa livsfornødenheder og handelsvarer
var før i tiden ringe paa kramboden i rorværene og omfattede
kun et begrændset antal artikler. I rorværene solgtes dengang
fra kramboden brændevin. Handelsjægterne fra Trondhjem førte
brændevin med sig i partier ofte paa 20—30 tønder. Fiskeren
fik da en dram, naar han kom af sjøen, og den kaldtes
sjø-drammen. Denne blev ikke betalt med penge, men altid med
fisk. To stykker skrei sammenbundet ved sporen kaldtes en spærre
fisk, og en spærre fisk var prisen paa en sjødram. Sjødrammen
var saaledes altfor dyr. Kjøbefartøier betalte gjerne 6, 8—10
skilling for en spærre fisk. Desuden kom den skik igang, at
sjødrammen blev givet gratis ombord paa kjøbefartoierne, naar blot
disse fik kjøbe fisken. Dette holdt sig til 1886. Nu er det
vanskeligt at faa brændevin og ofte ogsaa øl paa fiskeværene,
medmindre man har forsynet sig til reisen.
Udrustningen med niste til folk, som skulde paa Lofotfiske,
var før vidtløftig. I de senere aar tager fiskerne, som reiser til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
