Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33(5
NORDLANDS AMT.
Heltzen skriver omkring 1830 :
«Kvinderne er almindelig iforte sine hjemvævede stoffe og
er i sin daglige dragt mere behagelige at se til end i deres af
bombasin gjorte stadsklæder.»
Videre skriver Heltzen :
«Den over det ganske Nordland bekjendte kofte er ogsaa
almindelig her i sognet baade for mand- og kvindekjønnet. Denne
bruges som en reisekjole. Den er dannet som en sæk, rynket til
en høi krave ved halsen, der sluttes tæt til ved en klaf foran,
der ved knapper fæstes til kraven. Ærmerne er meget vide,
rynkede til brede opslag for hænderne. Dens længde er almindelig
til tj’klæggen; den er hel rundt omkring og ser ud som en ved
bunden afskaaren sæk. Denne drages af og paa over hovedet,
blot ved at opknappe brystklaffen. Den hænger saaledes frit paa
legemet og kan modtage en mængde vand, forinden det gaar
igjennem. Den er desuden meget ledig at gaa og være i. Den
er almindelig af mørkegraat vadmel; dog er denne farve,
saavelsom paa klaffen og opslagene, forskjellig, og i denne forskjel er
det, at sognene ofte adskiller sig fra hinanden. Ranens sogn
har mørkegraat vadmel med blaa krave, klaf og opslag. Konerne
bruger almindelig sorte huer med en pandepude over; dette er en
pude gjort af fløiel eller silke, fyldt med dun, der er knyttet om
hovedet.»
Paa Bodø eller Hundholmen bar kvinderne i 1845 en
fladtrykt fløielshætte eller plydshætte, oftest brun, hvilken fra
baghovedet stod op i veiret som en hatskygge.
I det hele er klædedragten nu paa Helgeland, baade mænds
og kvinders, lig byernes. Kvindernes kjoler er som oftest af
hjemmevævet tøi, men de er skaarne som i byerne. En hel del
nordlændingspiger besøger syskoler i Bergen eller Trondhjem,
hvorpaa de nedsætter sig hjemme som dameskræddere.
Nordlændingen er gjennemgaaende godt klædt. Mændene
benytter meget vadmel eller andre solide stoffe, som især i de
indre fjorddistrikter og dalførerne ofte er tilvirkede hjemme. Til
hverdags bruges af kvinderne mest hjemme virkede tøier, men til
stads for det meste indførte tøier, som ofte er uvarige og
daarlige. I klædedragten raader adskillig luksus.
Istedetfor støvler benyttes mange steder, saaledes i
Junker-dalen, de finske komager med indlæg af sennegræs.
Mændenes dragt bestaar nu i Ankenes af graat eller sort vadmel
om vinteren, med en lodden skindhue paa hovedet. Sommerdragten
er stoffes klæder med en hat eller klædeshue paa hovedet.
Unggutterne har ofte kraver, slips og manschetter. Kvindernes
vinterklæder er almindelig af sort eller hjemmevævet graat stof til
kjoler og forklæde af bomuldstøi, uldtørklæde paa hovedet. Om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
