Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
34 1
mose og matmose, er tjenligere at bruges som surrogat for mel
og meget bedre til dette brug end bark.
Ved flere leiligheder har man baade i Norge og Sverige
til-raadet at bruge renlav til brod i blanding med mel af en eller
anden kornsort, men der mangler dog meget paa, at den til dette
øiemed kan maale sig med den islandske lav.
Brugen af barkebrod er gammel i Norge. Det heder i et
A-ers, maaske af Sighvat Skald, fra Svein Alfivasøns regjering:
Alfiva’s old vil sikkert
Ynglingen mindes længe,
Da vi oksemad aade,
Ja selv skav som bukke.
Klædedragt. I 1591 skriver Schønnebøl om klædedragten:
«Om dagen at de roer ud, da haver de klæder giorde af
barkede gedeskind og kalveskind. Disse klæder kalder de
skind-stakker, dennem drage de paa over deres andre klæder, paa det
at de kunde være fri for søen, saa at de skulle ikke blive igiennem
vaade. Disse skindstakker staa omkring dennem af js ligesom
andre harnisk, og snøret som de drager fisken med, saa tillige
som det kommer af vandet, da er det stift ligesom en vaand
eller kiep. Vanterne som de haver paa hænderne ere af js, ligesaa
haarde som de vare af jern, saa at det er et stort Guds under,
at de ikke fryse hænderne af sig, men her er mange som fryser
all deres hilsen og helbred af sig.»
Nordlændingerne har nu ingen særskilt nationaldragt. Den
nordlandske kofte, som var nordlændingens eneste nationalplag,
har i senere tid ikke været i brug.
Von Buch skriver i 1807 fra Herø om kirkefolket:
«I)e gaar alle klædt paa en og samme maade, som i uniform,
alle i jordbrune bluser, omtrent som bergmandskitler, men lukket
paa alle sider undtagen paa brystet, hvor der paa begge sider
af aabningen er smaa blaa border. De har store
sjømands-bukser over støvlerne og en rød, ulden hue paa hovedet, og
oven-paa den en filthat. Det er den karakteristiske dragt for
Nordlands fiskere, de bruger ikke den dragt i Trondhjem og heller
ikke i Bergen og Kristiansand.»
Sven Kilssen skriver i 1816:
«Mændene bar den sædvanlige nationaldragt for fiskende
nord-lændinger: rundklippet haar, høi hat, vide langbukser, støvler, broget
halstørklæde og en med blaa krave og opslag udstyret morkegraa
troie, som slutter sig tæt om kroppen og rækker ned over
hofterne. Kvinderne bruger luer, omkring hvilken de binder et
sort silketørklæde, tørklæde om halsen, trøie og kjole for det
meste af kattun. De ældre kvinder bærer en slags hætte af sort tøi
over hovedet, den rækker ned til skuldrene og knappes under hagen.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
