Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33(5
NORDLANDS AMT.
Finnerne i Skjerstad adskilte sig i 1848 ikke i klædedragt
eller næringsveie fra præstegjeldets øvrige befolkning. De talte
alle norsk, hvilket sprog mange af dem brugte hjemme.
20 fjeldfinner, der udgjorde 6 familier, havde sat sig ned i
præstegjeldet i de sidste 20 aar til forskjellige tider. De fleste
af disse nærede sig ved at forfærdige træfang, skindfelder og
andet deslige, dog maaske fornemmelig ved tiggeri; de boede i
gammer og gik i finnernes sædvanlige dragt.
Fra Saltdalen omtales i 1724 2 slags finner: Bygdefinner
og fjeldfinner.
Bygdefinnerne, hvilke de andre finner kaldte fattige finner,
thi de havde mistet sine rensdyr, laa blandt bønderne op
gjennem Saltdalselven, saa langt som menigheden strakte sig. En
stor del af dem opholdt sig i sognet; dog vankede de med sine
bopæle fra et sted til et andet, dels forat deres faa rensdyr
kunde beite, dels for at nære sig ved fiskeri og skytteri. De
havde intet agerbrug eller vist brag, men fattigdommen havde
tvunget dem til at flytte ned til bygden, hvor de søgte at nære
sig af sjøen og sin bøsse, og hvis det ikke slog til, betlede de.
Men naar de igjen flk lykke til ren, flyttede de tilfjelds, og
fulgte den maade, som alle fjeldfinner bruger: om sommeren
var de paa den norske eller vestre side af Kjolen, hvor de havde
federe græsgange, og om vinteren paa den svenske side i
granskogene. Men naar uveir hindrede dem, blev de hele vinteren
paa vor fjeldside i Lønsdalen, som er en dagsreise fra Saltdalen.
Fjeldfinnerne paa dette sted var atter 2 slags, østfinner og
sørfinner.
Østfinnerne kaldtes saa, fordi de laa paa den østre side af
Saltdalens elv; deres omraade var fra Saltdalens elv ved Løvset
gaard og tversover fjeldet til Vatnefjord. Disse var egentlig
linder svensk jurisdiktion og betalte der dels skat in specie; til
os svarede de, saa mange som kom ned i vor mark nær under
fjeldet, kun en liden kjendelse, skjønt de sad paa vort land og
nærede sig der med sine dyr den længste tid af aaret, fra
vaa-ren i marts til november maaned, hvorefter de for t.il Sverige
og blev der en kort tid mellem Nystad og Arjeplog. Straks om
vaaren kom de igjen sædvanlig en snes familier, hvoraf endel,
men dog faa, søgte kirke og sakramente hos os, imedens de sad
os saa nær; men undertiden kom de saa stærke, at de udbredte
sig i vore marker lige til Folden.
Sørfinnerne kaldtes de, som om sommeren søgte længere
hen i syd, men dog blev paa de norske fjelde. Disse passerede
derfor for norske finner og skattede til Danmark, skjønt fogderne
kun havde vidst af faa eller kun faaet nogle faa i sit mandtal;
disse finner var af missionen befundne at være hen ved 50
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
