Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33(5
NORDLANDS AMT.
og nogle tamme ren; men dem sendte de om vinteren over til
svensk Lapmark. De gjorde for bonden 1 dags arbeide for at
sidde i deres markepladse.
I aaret 1800 skal finnefamiliernes antal i Saltdalen være
opgivet til 16. Af finner var der, efter Sommerfelt, ikke mange
i 1824, ikke over 68. Deres antal var vistnok for langt større,
men dog var upaatvivlelig mange svenske fjeldfinner medregnet
blandt de 250, som angives at have været lier i 1720, da von
Westen havde dem forsamlet.
I det anførte antal, 68, er ingen fjeldfinner medregnet, da det
egentlig ikke var fjeldfinner, som hørte præstegjeldet til, «skjønt
en hel mængde af dem opholder sig her om sommeren, drager
de alle ved michaelistide tilbage igjen til Sverige, dels, som de
siger, fordi ulvene her er for slemme, dels, som er
hovedaar-sagen, fordi rensdyrmosen gror saa sparsomt her paa fjeldene,
at dyrene om vinteren neppe kan finde deres næring, og hvor
finnerne har deres vinterophold, der regner de sig selv for at
have hjemme. Tre fjeldfiuner er det, som nu betaler en
ubetydelig godtgjørelse til staten for at have ret til at opholde sig her
paa præstegjeldets fjelde. Disse skulde da være de eneste, som
maatte regnes til almuen her, men de betaler dog afgifter i
Sverige» (Sommerfelt).
I 1769 angives antallet af fjeldfinner i Skjerstad, Folden
og Saltdalen til 442.
I Gildeskaal og Beieren sogne var i 1724 30 familier
finner og fjeldfinner.
Schnitler omtaler 1743 6 bygdefinner, som holder til ved
Beieren fjord og elv; nogle lod sig leie til arbeide i kort tid; en af
dem sad i kongens ålmenning uden at betale skat, de andre paa
bondernes jord.
I 1848 heder det, at der var nogle svenske fjeldfinner i Beieren.
I 1567 betaltes leding af finner fra 7 gaarde i Bodø fjerding.
I Bodø, Melø og Liirø boede i 1724 nogle faa finnefamilier,
noget over 30 personer eller 11 familier.
Von Westen anfører i 1722 for Banen 612 finner, for
Vefsen 374.
1825 var der i Ranen, efter Heltzen, 94 finner. Han
antager, at finnernes tal ikke er minket saa meget, men at von
Westen har talt med finner, som efter grændsereguleringen blev
svenske. Missionæren i Mo maatte dengang reise til Vilstrømmen for
at undervise og prædike for finnerne ved Umevatn. Dette
ophørte efter grændsereguleringen, da et kapel blev bygget i Tarna,
til hvilket finnerne øst for grændsen henlagdes. Grændserne
mellem Ranen og Vefsen var paa von Westens tid heller ikke
nne bestemte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
