Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNER OG RENAVL.
363
Samt Spænder og Ringer om Brystet besat;
Naar Solvet det fattes til bedste Zirat,
Blir Messingen dygtig til Kjæder.
Og som de paa Hamp haver ingen Forraad.
Saa tvinde de Sener i Steden for Traad.
Udtagne af Dyrenes Skanke;
De rives i Stykker og drages saa fin,
At Traaden er som af det netteste Lin.
I fremmede Lande kan vanke.
Sin Kjoler de herlig bordyrer med Tin,
Som haver med Sølvet Anseelses Skin
Og meget i Oinene praler;
Det meste de slide, er Klæde-Kjersei,
Thi Vadmel hos dennem er brugelig ei
For Mangel paa uld-rige Smaler.
Kjersei eller ker sei er et slags tykt og tæt vævet uldent toi
eller klæde.
Oplysninger om de nomadiserende finner for
grændsetrak-tatens tid er der i de Schnitlerske eksaminationsprotokoller og
indberetni nger («relationer»).
Schnitler indgav sin forste «relation» om finnerne i aaret 1742.
I en senere relation i 1744 meddelte han i sammendrag sine
erfaringer om finnerne lige «fra deres Fieldsæders Begjmdelse i
sor i Trondhjems Amt indtil i Finmarken».
Schnitler anfører: Naar man fra Trondhjems amt kommer
nord i Nordlands amt, støder man paa de saakaldte svenske
«østlapper», som om vinteren ligger med sine ren i de mægtige
granskoge i Sveriges Lappmark og om sommeren paa de norske
fjelde ned imod sjøen. Om disse finner tilføier han, at disse
folk kan for sine rens skyld ikke undvære de svenske granskoge
om vinteren, ei heller de norske fjelde om sommeren.
Fjeldfinnerne i Helgeland fogderi bygslede allerede paa den
tid, Schnitler omhandler, sine fjeldleier af indehaveren af
finneskatten, og de ansaaes for norske undersaatter. Schnitler anfører:
I Helgeland fogderi er ved skattens oppebørsel Norges høihed over
fjeldene og fjeldfinnerne vedligeholden.
Foruden de svenske østfinner eller fjeldfinner omtaler Schnitler
de saakaldte norske bygdefinner, som før har været svenske
fjeld-finner, men som ved ulykkelige hændelser har tabt sine ren og
fra Sverige er kommet udarmet ned til Norge og bliver der stadig,
uden at flytte over til Sverige; thi naar de ingen ren har, kan
de ikke leve hverken i Sveriges Lappmark eller paa de norske
fjelde. Finnerne maatte i Sverige betale temmelig stor skat, men
her i landet sad de skattefri og nød eller tog sig den frihed at
bruge de norske skoge, fjelde, vande og fjorde til sin næring.
Endel opførte sig skikkelig, tog tilladelse af den norske øvrighed
eller bonde og arbeidede da for bonderne, og saadanne kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
