Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33(5
NORDLANDS AMT.
beite, og delvis til vinterdistrikt. Det indbefatter dele af Mo,
Hemnes, Luro, Rodo og Melø herreder.
Kongens almenninger i Vefsen og Ranen, «bebygte og
ube-bygte», blev ved kongeskjøde af 3dje marts 1750 solgte til
proprietær Peter Dass mod en aarlig rekognition af 25 rdlr. til
kongens kasse. Efter Peter Dass’s dod erhvervedes almenningerne
af Jakob Coldevin, i hvis familie Ranens ålmenning senere har
gaaet i arv eller kjøb, indtil en del af denne ålmenning i 1888
solgtes tit staten. Vefsens ålmenning blev allerede i 1781 af
kaptein Coldevin afhændet til P. C. Beck og Søren Dass
Brodtkorb og erhvervedes 1807 af daværende sorenskriver Alexander
Holst. Paa skiftet efter denne i 1832 blev den udlagt til lians
son, proprietær Fredrik Holst, af hvem den i 1865 solgtes til et
engelsk interessentskab, fra hvilket den atter i 1888 gik over
til «The North of Europe Land Company limit.».
I almenningsskjode af 1750 blev der forbeholdt finnerne
brugen af «de Pladser og Strækninger, hvor ingen Rydning kand
skee eller Bofolk sig nedsætte». Amtmand i Nordland, Ove
Schjelderup, oplyste, at «Finneskatten af de Steder, hvor ingen
Rydning kan ske eller Bofolk sig nedsætte», i 1666 var solgt til
Jokum Irgens. Skjødet af 1666 nævner blandt de afhændede
herligheder finneskat.
Finneskatten var en ældgammel udredsel, som finnerne erlagde
til den norske krone, og som lige ind i det 18de aarhundrede
sædvanlig udrededes i form af skindvarer, renoste, finsko o.s.v.
Oprindelig var den vistnok en personlig skat, og denne karakter
havde den antagelig endnu i det 19de aarhundrede i Tromsø
fogderi. I Salten betegnes den ca. 1750 tildels som en
«kjob-skat» eller afgift for finnernes adgang til de norske markeder,
der holdtes under thingene. I Helgeland fogderi synes derimod
finneskatten at være gaaet over til en leieafgift for finnernes brug
af fjeldstrækningerne. Skatten var i almenningsskjodet af 1750
forbeholdt Jokum Irgens’s successorer. Disse var paa det
her-omhandlede tidspunkt baron de Petersens arvinger, der havde
bortforpagtet finneskatten i Helgeland til enkemadame Margrete
Sverdrup. Denne udstedte bevillingsedler eller bygselbreve til
finnerne paa de omhandlede fjeldstrækninger og oppebar herfor af
disse en aarlig afgift. Nogen bygselsum eller indfæstningspenge
omtales derimod ikke. Jfr. Schnitlers relation af 15de april 1744.
I 1751 afkjøbte Johan Hvid baron de Petersens arvinger det
i disses eie værende Irgens-gods med herligheder, deriblandt
finne-skatretten i Helgeland. Da regjeringen senere satte
reluitions-retten (løsningsretten) til dette gods til auktion, blev Johan Hvid
hoistbydende og fik den 25de mai 1761 kgl. skjode paa denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
