Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNER OG RENAVL.
381
ret, hvorved Irgens-godset med herligheder endelig gik over til
fri, privat eiendom. I en fortegnelse over godset af 1758 anfører
Johan Hvid, at finneskatten, som i renteskriver Olrogs opgave af
1744 er opfort til 20 å 30 rdlr. aarlig, er blevet -«fortrøkt og
ødelagt, saa at nu er ikkun nogle faa Familier tilovers, der kan
betale i Skat omtrent 4 å 5 Rdlr. aarlig».
I reluitionsskjødet af 25de mai 1761 opfores finneskatten
over hele fogderiet som afhændet til Hvid. Fra ham er den
gaaet over til familien Brodtkorb, i hvis eie den udelt har været,
indtil proprietær N. G. W. Brodtkorb, Tjøtta, overensstemmende
med kjøbekontrakt af 1847, ved skjode af 14de juli 1849,
thing-læst 7de mai 1850, hjemlede finneskatretten i Yefsen (nu Vefsen
og Hatfjelddalen herreder) for en salgssum af 60 spd. til den
daværende ahnenningseier Fredrik Holst, fra hvem den atter
sammen med ålmenningen i 1865 gik over til det engelske
interessentskab «The North of Europe Land Company»s eie.
Det heder vistnok i proprietær Brodtkorbs skjode af 1849,
at salgsgjenstanden er de «fjeldstrækninger, der har været
afbenyttet og beboede af fjeldfinner», og under denne form
opføres den ogsaa i de senere skjeder til de engelske kompanier.
Men disse «fjeldstrækninger» tilhørte allerede paa grundlag af
almenningsskjødet af 1750 Fredrik Holst, Dette forhold er
imidlertid fordunklet derved, at indtægterne af den disse strækninger
paaheftede finnebrug ikke tilfaldt almenningseieren, men
finneskat-eieren, der endog gjennem bygsel bortfæstede fjeldstrækningerne
til finner. Derved fik det udseende af, at det var finneskateieren,
som eiede «finnemarken», og omkring 1850 var denne opfatning
af forholdet sikkerlig den herskende i Nordland. Seet fra dette
synspunkt er det altsaa, at Fredrik Holst har foretaget
dispositioner over de saakaldte finnestrækninger og oppebaaret de afgifter
af finnerne, hvorom afskrift af hans jordebog fra 1847—64 vidner.
Men denne opfatning er vistnok uholdbar. Det maa fastholdes,
at det er efter erhvervelsen af finneskatrettigheden, at Fredrik
Holst og senere de engelske kompanier disponerede strækningerne
til brug for fjeldfinnerne.
I Banen er dette klart. Her har finneskatten ikke været paa
almenningseierens haand. Almenningerne i Ranen har siden Peter
Dass’s dod været i Coldevinernes eie, indtil de i 1888 delvis
solgtes til staten. Finneskatten har derimod tilhørt andre,
fornemmelig familien Brodtkorb, indtil Esaias Hansen Langfjeldsæter
i 1873 kjøbte den af frøken Marie Brodtkorb for 55 spd. Esaias
Hansens skjode af 30te oktober, thinglæst Iste december 1877,
lyder paa «retten til indtægterne af finnerne i Mo thinglag»,
saaledes som denne ret var overdragersken hjemlet ved skjøde af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
