- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
389

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FIN NEU OG RENAVI.

389

Fra urgammel tid krævede nordmændene skat af finnerne,
og de landsdele, hvor finnerne færdedes, blev norsk skatteland.
Allerede for Harald Haarfagres tid havde høvdingerne paa
Haa-logaland taget skat af Finmork.

Naar der i sagaerne er tale om at reise til Finmarken og
kræve skat af finner, saa er det ikke alene det nuværende
Finmarkens amt, det gjælder, men Finmork med de vide grændser.

Grændserne for Finmork angives i Egils saga, som er fra
omkring 1200 (se beskrivelsen af Finmarkens amt, bind I, pag. (53).

Sydgrændsen for det gamle Finmork bliver Namdalen,
Jemte-land og Helsingland (o: Ångermanland), og østenfor disse lande
kommer Kvænland (o: det nordlige Finland), samt derefter
karelernes land henimod det Hvide hav.

Dette bliver strækninger i norsk Finmarken, de nuværende
svenske, finlandske og russiske Lappmarker med et areal paa
402 700 km.1’ eller storre end hele Norge. Senere end nordmændene
begyndte kvæner, svensker og russer ogsaa at beskatte finnerne.

Grændserne var, som nævnt, i ældre tid ikke bestemte,
og da folkene tildels beskattedes efter nationalitet, ikke efter
de geografiske grændser, opstod i aarenes løb saakaldte
fælles-distrikter, hvilke forst blev delt efter langvarige gjennem
aarhundreder gaaende forhandlinger.

Ved disse delinger har Norge tabt umaadelige, om end ikke
altid meget værdifulde landstrækninger, idet naboerne er trængt
ind paa det landomraade, som nordmændene ikke tilstrækkelig
beskyttede.

De vidtløftige stridigheder og forhandlinger om Finmork er
omtalt i beskrivelsen af Finmarkens amt.

Omsider blev grændsen mellem Norge og Sverige bestemt
ved grændsetraktat af 7de/l8de oktober 1751. Denne traktat
har et tillæg om finnerne, af hvilket tillæg følgende paragrafer
hidsættes:

Første Codicill og Tillæg til Grendse-Tractaten af 7de/18de
oktober imellem Norge og Sverige om finnerne (lapperne) bestemmer i

i? 10. Saasom Lapperne behøve begge Rigers Land, skal det
efter gammel Sædvane være dennem tilladt, Host og Vaar, at
flytte med deres Rehn-Hiorder over Grenclsen ind i det andet
Rige, og herefter som tilforn, lige med Landets Undersaatter,
undtagen paa saadanne Steder, som her neden meldes, at betiene sig
af Land og Strand til Underholdning for deres Dyr og sig selv,
da de venligen skal imodtages, beskyttes og hielpes til Rette,
endogsaa udi Krigs-Tider, hvilke udi Lappe-Væsenet aldeles ingen
Forandring skal gjøre; Og allermindst skulde de fremmede Lapper
blive exponerede for Plyndring eller nogen Slags Tvang og
Overvold, som Krigs-Tider medbringe, men altid blive som egne Under-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free