Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINN EK OG RENAVL
397
mede ren var større end nogensinde før. I)e norske fjeldfinner
havde den vinter sin store nød med at holde liv i sine egne
renhjorder. De finmarkske fjeldfinner har i det hele vanskeligt
for vinterbeite for sine dyr, efterat de er blevne udestængt fra
Finlands rige mosemarker, der var sikret dem af »Sverige ved
traktaten af 1751. De maa udnytte vinterbeitesmarkernc med
den storste økonomi og forsigtighed. (Sammenlign beskrivelsen
af Finmarkens amt, bind II, pag. 127—139). I vinteren 1905—06
var det særlig vanskeligt. En mængde sne gjorde mange
mosemarker, som ellers kunde nyttes, uanvendelige, og der hvor
dyrene naaede ned til mosen, var denne tildels isbelagt som i
Sverige. Vore fjeldfinner maatte soge myndighedernes bistand
til at blive de fremmede dyr kvit, og det var lensmandens pligt,
efter en række klager, at yde bistand til overholdelse af loven.
Om den juridiske ret kan der overhovedet ikke være
menings-forskjel. Fra et humanitært synspunkt kan heller ikke nogen
berettiget anke reises mod uddrivningen.
Ogsaa vinteren 1901 var svenske ren i betydeligt antal
ulovlig trængt ind i Koutokeino, og de burde være udjagede. Men
de norske fjeldfinner, som var eiere af renhunde, vilde ikke laane
sine hunde til at jage karesuandofinnerne eller de svenske finner
ud; thi det aar stod der ingen nød for døren for de norske
finner. I 1906 derimod gik 12 koutokeinofinner lensmanden
tilhaande under uddrivningen, og uden deres hjælp vilde han ikke
kunnet jage alle disse ren ud. Denne optræden af fjeldfinnerne
viser, at det i 1906 var et livsspørgsmaal at faa beholde sine
mosemarker i fred for de fremmede, som kom uden ret og tilladelse.
I)e svenske ren havde, da uddrivningen fandt sted, allerede
gjort saa stor skade paa mosemarkerne, at det ikke blev uden
skjæbnesvangre følger for de norske fjeldfinner, som senere skal
forklares.
Paa det omraade, som blev hjemsøgt af den svenske ren
1906, har ellers om aarene 4 norske «renbyer > altid havt sit
vinterkvarter. Disse 4 byer blev i 1906 nødt til at fortrække
og drage hen til andre egne. Under den nødtvungne flytning
gik der tabt adskillige dyr, særlig kalve, til en samlet værdi af
1 550 kr. Yderligere tab opstod derved, at de steder, hvorhen
de norske byer var nødt til at flytte, var ugunstige opholdssteder
for renhjorderne, saa byerne mistede endel ren, særlig en
by, som blev nødt til at flytte helt ud til fjeldene i den
nordligste del af Tromsø amt. Paa de veirhaarde fjelde her
mistede byen ved sneskred 400 ren til en værdi af ca. 7 000 kr.
De afhørte fjeldfinner var enige om, at dersom de svenske ren
ikke havde fortrængt dem fra deres garn lo og trygge
opholdssteder, vilde disse tab, mellem 8 000 og 9 000 kr., ikke været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
