- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
409

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FINNER OG RENAVL.

409

bergværksdrift. I)et var for en væsentlig del forsøg paa
berg-værksdrift i den ældste tid, som gav anledning til bebygning i
Lappmarken, og finnerne blev med sine ren tvungne til at
kjøre malm.

«Malmtransporten mellem gruben i Nasa og hytten i
Silbo-jok skede med rener, til stor plage for finnerne, som blev
tvunget til ikke alene at bruge sine renokser, men ogsaa simlerne.
Negtede nogen, saa var man ikke raadløs for at finde paa midler
til at gjøre ham føielig. Man aabnede f. eks. etpar hul paa isen
paa en sjø, bandt et taug om finnen, puttede ham ned i det ene
og drog ham op igjen gjennem det andet, og under dødsangst
blev han tvunget til slavisk lydighed» (Linder, Læstadius).

Denne behandling og malmkjorselen havde efter von Duben
tilfølge, at mange finner med sine hjorder flygtede til andre
Lappmarker eller til Norge.

Allerede Högström, der skrev omkring 1 746, siger, at
nybyggerne «har været finnerne mere til en syndestraf end til nogen
tjeneste og opbyggelse».

«Kystlandet, landskabet Västerbotten, skriver Wiklund i 1895,
blev optaget af en agerbrugende og svensktalende befolkning, og
de finsktalende nomader indskrænkedes til det egentlige
Lappland, hvorfra de imidlertid efter gammel vane fortsatte med at
flytte ned om vinteren til kystens lavrige skoge. Den faste
bebyggelse i Lappland er af meget sen dato. Det første nybygge
der anlagdes i Gråträsk (nu hørende til Piteå sogn) før aaret 1606,
Ørträsk i Lycksele Lappmark optoges i 1674 og Gafsele i Åsele
Lappmark i samme aar. I Torne Lappmark optoges de første
nybygger (af kvæner) i Juckasjärvi sogn i 1631 og i Karesuando i
1650. Efter denne tid tiltog nybygningen temmelig stærkt, saa at
der i aaret 1748 i Äsele Lappmark fandtes 17 nybyggere, i
Lycksele 26, i Pite 2, i Lule 18 og i Torne 31.»

Falkman, som skrev i 1850, fortæller, at nybyggerne ved
hjælp af det uimodstaaelige brændevin aflokkede eller afkjøbte
finnerne deres ren, og beretter:

«Hvor langt dette kan gaa, viser man ved et eksempel fra
en nybygger i Sorsele Lappmark, som skaffede sig en renhjord til
en værdi af 10 000 rdlr., hvilken nu passes af 3 udfattige finner.
Og dette er ikke den eneste nybygger, som eier ren. Dette er
tilfældet med de fleste, som bor i fjeldegnene, saa sandheden er,
at den dag kommer, da finnerne vil være ødelagt og erstattet af
delvis nomadiserende nybyggere.»

Ogsaa nu er der en mængde svenske ren, som ikke tilhorer
finner, men som bevogtes af disse, saakaldte sytingsren.

Wiklund oplyser, at af 18 597 skogrener i Arvidsjaur, Arje-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0425.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free